____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det vækker undren, at brødet hos den succesrige bagerkæde Lagkagehuset er dyrere i København end i Jylland. Især når brødet er bagt efter samme opskrift.

Sådan lyder reaktionen hos de Lagkagehus-kunder, som BT har mødt på gaden.Det skyldes, at et stort formbrød eksempelvis koster 33 kroner i de københavnske butikker, mens brødet i Jylland - med undtagelse af Lagkagehuset i Aarhus - koster 22 kroner. Samtidig koster en lille caffe latte samme steder henholdsvis 32 og 21.En af dem, som fandt det underligt er 48-årig Jesper Tofte.

- Jeg synes, at det er underligt, men jeg vil stadig købe brød hos Lagkagehuset, for det er enormt godt.Læs også: Lagkagehuset har to pris-sedler: Københavnere skal betale mere end jyder

Samme toner hører man hos også fra 17-årig Molly O'Neill og Martin Walsøe.

- Jeg synes, at det er mærkeligt, når det er samme kæde, for brødet burde jo ikke være dyrere, når det er samme opskrift, siger Martin Walsøe.

24-årig Anne-Mette Jensen mener det var forventeligt.

- Jeg er ikke overrasket, fordi alting er dyrere i København, så hvorfor skulle brødet ikke også være dyrere, siger hun.

Ifølge Lagkagehusets direktør, Peter Bruun, skyldes prisforskellene i de 27 bager-filialer, at danskerne er vant til at betale noget forskelligt for brødet.

- I København har man nogle andre omkostninger, for eksempel koster det mere at drive et bageri i København end i Rødekro. Det er ikke priserne på korn og mel, som er forskellige - det er for eksempel lønninger og husleje, for der skal mere til at drive bageri end mel og vand. Vi tjener derfor ikke mere på at drive bageri i København, siger Peter Bruun til bt.dk.

Blandt BTs læsere på bt.dk og på BTs facebook-side var der flere som undrede sig.

- Det er sikkert rigtigt at huslejen er billigere i provinsen, men formodentligt er omsætning tilgængæld væsentlig større i storbyerne. Derfor burde brødet koste det samme over hele landet, skriver Torben Ken.

- Jeg synes det ikke er OK ! Mel koster vel det samme landet over. Der er flere i hovedstaden incl Århus end i provinsbyerne, så de sælger med garanti mere i storbyerne og kan tjene ind til huslejen. Vi finder os i for meget i hovedstaden og at vi også finder os i at blive taget ved næsen ! Jeg er ganske harm over der er forskel i priserne og det er sidste gang jeg har sat mine ben i Lagkagehuset !, skriver Christine Janssens.