Markant færre unge i udsatte boligområder har et fritidsjob end i resten af landet. Det er problematisk, da et arbejde efter skole kan bryde den sociale arv, viser ny undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling.
Et fritidsjob som reklamebud eller butiksassistent kan sikre fremtiden for unge i hårdt belastede boligområder. I hvert fald ifølge en ny undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling, der viser, at socialt udsatte unge, som arbejder ved siden af skolen, i markant højere grad kommer i uddannelse og arbejde senere i livet.
Især blandt unge fra de allersvageste familier med en samlet årlig indtægt på under 120.000 kroner har det afgørende betydning for det videre karriereforløb, om den unge har haft fritidsarbejde. Det viser undersøgelsen fra Center for Boligsocial Udvikling, der bygger på tal fra Danmarks Statistik og rundspørger til de socialt belastede boligområder. Herudfra har de kortlagt, hvordan det er gået de unge beboere, der i 2005 havde et fritidsjob i forhold til dem, der ikke havde et.
- Vi kan tydeligt se en forskel for de unge, der har forældre med meget lave indkomster. Der har de unge fritidsjobbere en væsentligt større tendens til at tage uddannelse og få arbejde senere i livet, siger specialkonsulent Louise Glerup Aner fra CFBU til Berlingske.
Ser man specifikt på gruppen af unge fra de dårligst stillede familier, var 62 procent af de tidligere fritidsjobbere således under uddannelse i 2007 mod blot 47 procent af dem, der ikke havde fritidsjob i 2005.
I 2009 var 58 procent af de tidligere fritidsjobbere stadig i uddannelse mod 45 procent af de unge i gruppen uden fritidsjob.
34 procent af fritidsjobberne var i arbejde, mod blot 20 procent af de andre.
Da fritidsjobbet ser ud til at have en effekt i forhold til at få brudt den sociale arv fra forældre uden kontakt til arbejdsmarkedet, prøver man i mange boligområder at skaffe fritidsjob til de unge. De arbejder nemlig i markant lavere grad i deres fritid, end resten af landets unge gør, viser undersøgelsen.
