En af de tre juraprofessorer bag den juridiske vurdering af minksagen trækker nu i land på et væsentligt område.
De tre juraprofessorers vurdering af minksagen har skabt voldsom debat, da den netop frikender Mette Frederiksen fra at kunne blive dømt i en rigsret.
Sagen bør nu lukkes, mener den ene fløj, mens andre i primært blå blok fastholder, at Folketinget stadig bør få vurderet Frederiksens ansvar i en advokatvurdering.
Men Jørgen Albæk Jensen, professor emeritus ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, erkender nu, at den særlige tempobonus måske alligevel »gik ud over nogen«, selvom han tidligere har sagt det modsatte.
»Ja, den gik måske ud over nogen. Det var et lidt forhastet og upræcist udtryk,« siger Jørgen Albæk Jensen til B.T.
Det siger han, efter at han onsdag i Berlingske forklarede, at tempobonussen nok var ulovlig, men ikke så alvorlig, da »den ikke gik ud over nogen«.
»Det er selvfølgelig også alvorligt nok og skete igen uden hjemmel. Men det er også det, man betegner som en begunstigende retsakt, fordi det ikke gik ud over nogen,« sagde Jørgen Albæk Jensen i Berlingske.
Men det gjorde det altså alligevel.
Formanden for Danske Minkavlere, Tage Pedersen, og De Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov, mener, at uden tempobonussen ville tiden have arbejdet for de danske mink. Så kunne avlsdyrene være bevaret og erhvervet muligvis reddet.
Dermed kan den ulovlige tempobonus effektivt have bidraget til, at hele minkerhvervet blev nedlagt, og over tusinde minkavlere fik ødelagt deres erhverv.
Det begyndte, da minkavlerne fik stillet en tempobonus i udsigt for at motivere dem til at aflive alle deres mink, så der ikke var nogen tilbage i Danmark 16. november 2020. Der var ikke lovhjemmel til tempobonussen.
Hvis tempobonussen ikke var indført, havde vi muligvis stadig haft minkavl i Danmark. Det vurderer både formanden for Danske Minkavlere, Tage Pedersen, og De Konservatives Rasmus Jarlov.
Det medgiver Jørgen Albæk Jensen også som en mulighed.
»Det er svært at sige, men det kan ikke udelukkes, at Tage Pedersen har ret,« siger Jørgen Albæk Jensen.
Så den tempobonus, der blev udlovet, »gik ud over nogen« alligevel?
»Ja, det kan du sige,« siger Jørgen Albæk Jensen.
Jørgen Albæk Jensen forklarer, at når han udtalte, at tempobonussen ikke gik ud over nogen, så henviste han til, at det i al almindelighed ikke er et overgreb, når staten udbetaler penge til en, og at der på det pågældende tidspunkt var udsigt til et folketingsflertal, som sikrede hjemmel til aflivningen.
Men det er her, at man skal forestille sig et scenario helt uden den tempobonus, som ansporede de danske minkavlere til at aflive deres mink.
Formand for Danske Minkavlere Tage Pedersen mener, at de danske minkavlere netop ville have ventet med at aflive deres dyr, hvis ikke de var blevet presset af en tempobonus. I særdeleshed avlsdyrene, som kunne have bevaret erhvervet, såfremt de fortsat var i live.
»Hvis ikke det havde været for tempobonussen, så havde mange minkavlere ventet på lovhjemmel og gemt deres avlsdyr,« siger Tage Pedersen.
Efter en uges tid begyndte det at flyde med informationer om, at de mange covid-smittede mink alligevel ikke udgjorde en trussel mod den globale vaccineproduktion.
Det skrev blandt andet Berlingske om, hvor de interviewede adskillige danske eksperter, som ikke kunne forstå, at Statens Serum Institut kunne vurdere, at den globale vaccineproduktion var i fare.
Alligevel blev tempobonussen opretholdt, og ikke længe efter var alle mink i Danmark aflivet.
»Uden tempobonus havde mange avlsdyr været i live i lang tid. Så derfor så gik tempobonussen ud over minkavlerne. Det er også muligt, at vi stadig havde haft minkavl i Danmark, hvis ikke der havde været en tempobonus,« siger Tage Pedersen.
De Konservatives Rasmus Jarlov mener også, at havde der ikke været en tempobonus, så havde vi stadig haft minkavl i Danmark.
»Det er jeg overbevist om. Hvis ikke det havde været for tempobonussen, så havde avlerne beholdt deres raske avlsdyr. Tempobonussen pressede avlerne og udryddede branchen,« siger han og fortsætter:
»Herefter ville det have vist sig, at der ikke var fagligt belæg for at slå avlsdyrene ihjel. Derfor havde der ikke været grund til at slå dem ihjel, og vi kunne have reddet erhvervet,« siger Jarlov.
