Bedst mens vi troede, at vi hedebølgen og sommeren varede næsten for evigt, aflyser meteorologerne den.

Og ikke nok med det. De mener også, at både røjserne og regntøjet skal frem fra gemmerne.

- Det er et lavtryk, som ligger over Ukraine nu og har en lidt utraditionel bane, som styrer direkte op mod Danmark. Det betyder, at al vandet skal regne af ind over os. Det bliver os, der kommer til at tage skraldet, siger Danny Høgsholt fra TV 2 Vejrcenter.

Bornholm bliver derfor første stop på vejen for møgvejret og her kan øboerne og feriegæster godt være forberedt på at blive våde allerede i eftermiddag.

Derfra sniger det kraftige regnvejr sig videre ind over hele landet i silende strømme, som bare bliver ved. Ikke mindst i Nordjylland, som skal forvente de største skyl.

- Nordjylland kan få mellem 30-50 mm. Men vi taler ikke om skybrud. Det bliver silende regn. Og fordi jorden er så tør i hele landet, regner vi ikke med, at vandet vil give nogen problemer.

- Men landmændene gør nok klogt i at få høstet i dag, siger Danny Høgsholt videre.

Heldigvis er det gode sommervejr ikke afblæst. Har man bare en smule tålmodighed, vender sommeren tilbage midt i den kommende uge. For fuld udblæsning.

- Som det ser ud nu, kommer vi onsdag op på 22-23 grader og så bliver det gradvist varmere frem mod weekenden, hvor det kan blive op til 27 grader, siger Danny Høgsholt.