Det franske luftvåben er gået igang med at træne ørne. Og nej, de er ikke med i et naturprogram på TV.

Ørnene trænes fra en ganske ung alder i at stoppe droner, der bevæger sig ind på områder, hvor de ikke må være. Det skriver France24.com.

Sidste fredag blev en Golden eagle filmet på luftvåbnets base i Mont-de-Marsan, mens den fik militærtræning i at bekæmpe de batteridrevne droner.

Disse droner kan enhver købe i en lokal forretning og flyve dem ind i områder som f.eks. præsidentpaladser.

For at blive forberedt på opgaven, bliver babyørnen - før den bliver født - placeret oven på en drone, mens den stadig er i ægget.

Efter ørnen kommer ud af ægget, bliver den siddende på dronen i den første fødeperiode.

Ørnene bliver trænet i at se dronerne som et bytte, og de belønnes med et stykke kød efter hvert succesrigt strejftog.

I 2015 fløj droner hen over det franske præsidentpalæ i Paris, og sidste år kom alarmen fra et militæranlæg i den vestlige region, Brittany.

Det fik myndighederne til at lave en lovgivning, der begrænser brugen af droner i bebyggede områder. Samtidig skal brugerne melde deres droner til myndighederne.