Danskerne lever længere, og det betyder, at pensionister i fremtiden får færre penge udbetalt om måneden.
De færreste mennesker vil nok brokke sig over udsigten til at leve længere.
Men der er alligevel en økonomisk bagside af medaljen: De penge, som du møjsommeligt har sparet op gennem hele dit arbejdsliv, skrumper gradvist i takt med, at vi bliver ældre og ældre.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvordan du forholder dig klogest muligt til din opsparing og pension. Privatøkonomisk rådgiver Brian Stjernholm fra Uvildige.dk giver desuden en masse gode råd om, hvordan du sparer optimalt op...
Det får du:
- Artikel om privatøkonomi: Længere levetid får pensionen til at skrumpe
-
GUIDE: Få mest ud af din pensionsopsparing
- Hvis du er langt fra pensionsalderen (40-årig)
- Hvis du er tæt på pensionsalderen (60-årig)
- Fakta om restlevetid
- Fakta om månedlig udbetaling og forudsætninger
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Danskerne lever længere, og det betyder, at pensionister i fremtiden får færre penge udbetalt om måneden.
De færreste mennesker vil nok brokke sig over udsigten til at leve længere.
Men der er alligevel en økonomisk bagside af medaljen: De penge, som du møjsommeligt har sparet op gennem hele dit arbejdsliv, skrumper gradvist i takt med, at vi bliver ældre og ældre.
Og fortsætter levealderen med at stige, vil formuen blive udtyndet endnu mere, viser en ny analyse fra ATP.
En 65-årig med én million kroner i opsparing i dag vil få i omegnen af 5.100 kr. om måneden resten af livet, hvis pengene går til en livsvarig pension. Det er markant mindre, end hvad en 65-årig i 1995 med en tilsvarende ordning fik. Dengang gav en pensionsmillion en månedlig udbetaling på 6.100 kr.
Det er forventningen, at den månedlige udbetaling fra den livsvarige pension vil falde til 4.700 kr. i 2035, hvis den gennemsnitlige levealder fortsætter opad, viser ATPs tal.
Det svarer altså samlet set til, at fremtidens pensionister har 1.400 kr. mindre at gøre godt med på månedsbasis – på trods af at de har sparet præcis det samme op ved pensionsalderen.
»Man skal være opmærksom på, at de penge, man har sparet op, skal strækkes over en længere periode,« siger Ulla Schjødt Hansen, der er vicedirektør i ATP.
Hun anbefaler, at man løbende tjekker sin opsparing på Pensionsinfo.dk.
»Det er en god idé, at man løbende følger med i, hvad man får stillet i udsigt af ens pensionsselskab. Hvis det er mindre end, hvad man har forestillet sig, så må man enten spare mere op eller planlægge at gå senere på pension.«
Vi bliver ældre og ældre
I 2015 var den gennemsnitlige restlevetid for en 65-årig 19 år. Der er tale om et gennemsnit, da kvinder lever længere og mænd kortere. Tilbage i 1995 var en 65-årigs gennemsnitlige restlevetid noget lavere, nemlig i gennemsnit knap 16 år. I 2035 forventes den gennemsnitlige restlevetid for en 65-årig at være steget yderligere til 21 år.
»Man skal forholde sig til, at man kan få brug for en større formue, når levealderen stiger. Hvis ens behov bliver større, skal man spare mere op,« siger Brian Stjernholm, der er privat-økonomisk rådgiver hos Uvildige.dk.
Han anbefaler at komme i gang med pensionsopsparingen så tidligt som muligt, så formuen kan nå at vokse sig stor.
»Det er vigtigt, at man allerede som ung gør sig nogle overvejelser om, hvilken tilværelse man gerne vil have som pensionist. Jo tidligere, man begynder at spare op, desto mere kan man få ud af rente-effekten. Husk dog på, at opsparingen ikke nødvendigvis behøver at blive sat ind på en pensionskonto,« siger Brian Stjernholm.
GUIDE: Få mest ud af din pensionsopsparing
Hvis du er langt fra pensionsalderen (40-årige)
-
Overvej opsparingsform
»Sparer du op i livrente, får du et fast beløb hvert år livsvarigt, når du går på pension. Men husk på, at en ratepension efterfølgende kan laves om til livrente. Derfor er vores råd at spare mest muligt op på ratepension og derefter indsætte på livrente. Så har man fleksibiliteten.« -
Er pension det mest fornuftige for dig?
»Vær opmærksom på, om man kan bruge pengene mere optimalt. Er det f.eks. bedre for dig at få betalt din gæld af, så jeg er gældfri og har behov for en mindre indtægt, når du går på pension? Opsparing behøver ikke, at være en livrente- eller ratepension. Det kan også være formuer i enten mursten eller almindelig fri opsparing.« -
Spar nok op
»Der er sket et skifte over de seneste år, hvor flere og flere får en pensionsordning via arbejdet. Hvis man kommer i gang med at arbejde, når man er mellem 25 og 30 og har en pensionsordning på ca. 15 pct., ser det fornuftigt ud. Der er en tommelfingerregel, der siger, at man skal regne med en indtægt som pensionist, der svarer til 70-80 pct. af ens nuværende indkomst.«
-
Start opsparing i god tid
»Jo tidligere du begynder at spare op, desto mere får du ud af det på grund af renteeffekten. Det er godt at sætte sig nogle mål for, hvor stor formue, du gerne vil have som pensionist.« -
Sæt dig ikke for dyrt
»Mange unge, der køber hus, vil gerne have så meget hus som muligt og presser nogle gange økonomien. Men det kan være en god idé at sikre, at der er luft i økonomien til at spare op ved siden af. Det kan give noget fleksibilitet i eller spredning af formuen - enten i form af hurtigere afvikling af gælden, eller ved f.eks. at investere nogle penge i værdipapirer.« -
Jo længere tidshorisont, desto større risiko
»Man kan tillade sig at tage lidt mere risiko på opsparingen, når man har en lang tidshorisont. Selv om der kan komme dyk på værdipapir-markederne, så er der større chance for, at tingene retter sig ind igen, hvis man har lang tid til pensionsalderen.« -
Selvstændige. Hold øje med opsparingen
»Mange selvstændige nedprioriterer det at indbetale til pension, fordi de hellere vil investere pengene i virksomheden. Hvis virksomheden genererer en formue, som kan bruges som pensionist, er det o.k., men det er klart, at hvis der ikke opbygges en formue, så er der et efterslæb.«
Artiklen fortsætter under billedet
Hvis du er tæt på pensionsalderen (60-årige)
-
Har du nok som pensionist?
»Når du er 60 år, så kan du med rimelig stor sikkerhed beregne, hvor mange penge du har til rådighed, når du går på pension. I den alder har du nok også en bedre idé om, hvordan du gerne vil leve som pensionist.« -
Læg ekstra til side, hvis det er nødvendigt
»Du kan nå at øge din formue ved at sætte flere penge til side eller ved at sætte turbo på at få betalt din gæld, så du ikke trækker den med ind i din pensionsalder. Folk i denne aldersgruppe har ofte relativt høje indtægter i forhold til udgifter, bl.a. fordi børnene er flyttet hjemmefra.« -
Lån i friværdi
»Hvis man sidder i et gældfrit hus, er det ikke sikkert, at man nødvendigvis kan finde noget mindre, der er billigere. Men det kan være en udfordring, at man har bundet så meget kapital i huset, som kunne være mere gavnligt at have i hånden. Løsningen på dette kan være at tage et nedsparingslån.
-
Overvej boligsituation
»Et alternativ kan også være at sælge huset. Man skal gøre op med sig selv, om man vil blive boende og have mindre af formuen til rådighed – eller om man vil sælge huset for at få kapitalen fri.« -
Sænk risikoen når pensionsalderen nærmer sig
»Når du nærmer dig det tidspunkt, hvor pensionsopsparingen skal udbetales, er det en god idé at sænke risikoen i opsparingen. Det er der mange pensionsordninger, der gør automatisk, men det er en god idé at holde øje med det.« -
Brug de frie midler først
»Pensionsafkastet bliver kun beskattet med 15,3 pct., mens afkastet på frie midler (f.eks. opsparing på en alm. bankkonto, red.) bliver beskattet med mellem 27 og 42 procent. Så derfor kan man med fordel lade pensionerne stå i længere tid.« -
Husk modregningen
»For nogle, der er tæt på pensionsalderen, kan det ikke altid svare sig at indbetale på en alm. pensionsordning, fordi pengene modregnes i folkepensionstillægget. En aldersopsparing kan være relevant, fordi den ikke modregnes. Vær opmærksom, hvis man vil bruge efterlønnen, for her sker der modregning for indestående på alderspensioner.«
