Se guiden til butikkernes medlemsrabatter og få listen over de sociale nethandels-sider, og få tilbud i din indbakke
’Har De et medlemskort’?
Det spørgsmål får danskerne stillet stadig hyppigere, når de handler ind. Og der er en god grund til at svare bekræftende på det spørgsmål. For detailhandlens efterhånden voldsomme brug af såkaldte loyalitetskoncepter gør, at du kan spare ganske mange penge på dit budget, hvis du vel at mærke er en bevidst forbruger.
Med BT PLUS kan du læse mere om medlemsrabatter og og hvordan du kan bruge dem til at spare penge.
Du får:
- Tag rabatten – og pengene
- Guide: Fakta Gode råd – når du skal ha’ rabat
- De bedst kendte ’rabatforeninger’
- Loyalitetskoncepter
- Rabatter på nettet
- Sådan prutter du
BT PLUS anbefaler også:
Loyalitetskoncepter vinder frem i detailhandlen, og dermed kan du spare endog rigtig meget på budgettet.
Af Lars Andersson, Tekstwerk
’Har De et medlemskort’?
Det spørgsmål får danskerne stillet stadig hyppigere, når de handler ind. Og der er en god grund til at svare bekræftende på det spørgsmål. For detailhandlens efterhånden voldsomme brug af såkaldte loyalitetskoncepter gør, at du kan spare ganske mange penge på dit budget, hvis du vel at mærke er en bevidst forbruger.
- Det har for alvor taget fart efter finanskrisen, fordi detailhandlen søger kunder og nye måder at holde på dem, siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea.
Den udvikling startede dog allerede før finanskrisen med store kendte fællesskaber, som Forbrugsforeningen, Lærernes Indkøbscentral og Coop Denmark – for nu at nævne nogle, men de får nærmest dagligt selskab af nye fællesskaber, der tilbyder kunderne enten direkte rabat ved køb eller frynsegoder, som kredit, attraktive afdragsordninger, opsparing af point og bonusser, individuelle tilbud, konkurrencer, invitationer til udvalgte begivenheder med mere.
- Jeg vil sige, at loyalitetskoncepter er den nemme måde for en forbruger, hvis man nu alligevel handler lige dér i den butik. Så skal man da tage det med! Og hvis man er en målrettet og supereffektiv forbruger, der tænker rationelt, så er der virkelig penge at spare, fastslår Ann Lehmann Erichsen og fortsætter:
- Men hvor mange af os er det? Forbrug er jo lystbetonet. Og man skal jo heller ikke være naiv: Rabatterne dumper ikke ned fra himlen, de bliver betalt på anden måde.
Dermed antyder forbrugerøkonomen, hvad vi i virkeligheden alle godt ved: Det er alle os, der ikke orker at undersøge og gennemskue diverse medlemsordninger, som betaler ’gildet’:
- Derfor er der da også god grund til at undersøge markedet for rabatordninger. Men det tager tid, og så skal man gøre op med sig selv, hvad ens tid er værd. Der er altså også grænser for, hvor tyk ens pung kan være med alle de medlemskort, erklærer Ann Lehmann Erichsen.
Så prut da
Det er dog ikke den eneste måde at hive ’penge’ ud af forretningerne. Siden Andrew Mason ’opfandt’ Groupon og social nethandel i USA, har handel med tilbud på nettet vokset og vokset. I dag er der således godt 40 rabatsider i Danmark, der kan fylde din indbakke med attraktive tilbud.
Alene da Glostrup Privathospital via Sweetdeal.dk tilbød en brystforstørrende operation til 18.500 kr. per styk, lod 350 brugere sig lokke, hvilket gav en samlet handel på 6,475 mio. kr.
- Vi er alle blevet forbrugere i den virtuelle verden, og detailhandlen prøver jo også det af. Men som forbruger er det et spørgsmål om, hvad man har lyst til – og ikke mindst hvad man har tid til. Social nethandel er som loyalitetskoncepter for den supereffektive forbruger, mener Ann Lehmann Erichsen.
Orker man heller ikke det, er der kun den gode gamle folkesport, ’prutning’, tilbage. Den kunstart er dog også værd at tage med. Ifølge Keld Jensen, direktør i MarketWatch Management og underviser på CBS, kan en familie med et gennemsnitligt årsforbrug på 160.000 kr. spare op mod 40.000 kr. om året ved at forhandle, fortæller taenk.dk. En undersøgelse fra Konkurrencestyrelsen og Forbrugerstyrelsen fra 2009 viste da også, at op imod 90 procent af forsøgene på at få prisen ned blev afsluttet med succes…
