I et halvt år har Det Konservative Folkepartis ledelse dækket over en presserådgiver og to partimedlemmer, som forsøgte at sprede en skadelig historie om partiets folketingskandidat Mads Holger i pressen. Tidligere formand Lars Barfoed vidste besked, men sagen blev lukket ned.

Sådan fortæller kredsformanden for den konservative partiforening i Tårnby, Brian Møllebjerg, der i en mail dateret 31. juli advarede Lars Barfoed.

»Som jeg refererede for dig i telefonen er der en for Det Konservative Folkeparti yderst uheldig sag under opsejling. Kort fortalt har potentiel folketingskandidat Nichlas Vind i samarbejde med Morten Scheelsbeck (pressemedarbejder hos Det Konservative Folkeparti red.) forsøgt at bagvaske vores foretrukne folketingskandidat i Tårnby-kredsen, Mads Holger,« skriver Møllebjerg i mailen.

Seks dage senere går Barfoed af som formand og bliver erstattet af Søren Pape Poulsen. Siden er intet sket.

»Jeg er chokeret over, at jeg som tillidsmand i partiet skal  være vidne til, at ledelsen af partiet ikke griber ind over for urent trav af den karakter. Det er jo forsøg på bagvaskelse af Mads Holger på et helt urimeligt grundlag. Det er rene mafiametoder.  Jeg har tiltro til, at den nye ledelse vil bakke mig op i at denne slags ikke fremover forekommer i Det Konservative Folkeparti,« siger Brian Møllebjerg, der i sidste uge blev valgt til den konservative hovedbestyrelse.

Det Konservative Folkepartis partisekretær Søren Vandsø udtaler om sagen:

»I Det Konservative Folkeparti gider vi ikke bruge vores tid og energi på at kommentere på løse rygter og gamle farverige historier som kører rundt i ethvert politisk parti. Vi bruger vores tid på at se frem ad og arbejde for konservativ fremgang.«

LÆS MEGET MERE I BT og på bt.dk ONSDAG

Her er Lars Barfoeds egen forklaring

Mads Holger: Barfoed fik dokumentation for sagen

De er involveret i den mulige skandale

Se båndudskrifter og mail.

Post by BT.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook