Folkekirken skal have sin egen grundlov, ventes regeringen at foreslå.
Folkekirkens og statens økonomi skal skilles totalt, og kirken skal »frigøres« fra alle borgerlige embedsopgaver som for eksempel fødselsregistrering og vielser. Det er essensen i et forslag, som Radikale Venstres landsmøde om få uger skal tage stilling til.
Partiet har allerede for to år siden principielt vedtaget, at kirke og stat bør skilles ad, men efter den radikale regeringsdeltagelse har sagen fået ny aktualitet, skriver Kristeligt Dagblad.
Regeringen ventes inden for kort tid at foreslå et kommissions- eller udvalgsarbejde om folkekirkens struktur. Udgangspunktet er Grundlovens såkaldte løfteparagraf, paragraf 66, om at »Folkekirkens forfatning ordnes ved lov«.
Med andre ord, at folkekirken skal have sin egen grundlov. Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger har den radikale hovedbestyrelse ikke kunnet enes om et udspil til det arbejde.
Derfor forsøger hovedbestyrelsesmedlem Bo Nissen Knudsen og flere andre nu at få et resolutionsforslag igennem på landsmødet midt i september. Forslaget er identisk med det fra 2010 om at skille stat og kirke, så langt det lader sig gøre inden for Grundlovens rammer, men med en væsentlig tilføjelse: »at kirken selv aflønner alt kirkeligt personale af egne midler, herunder kirkeskatten«.
- Vi vil gerne give den radikale ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen det bedst mulige input til den kommission, han nedsætter til efteråret, forklarer Bo Nissen Knudsen.
Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen peger på vanskelighederne ved en total økonomisk adskillelse.
- Det er ikke lige til at gøre fra det ene øjeblik til det andet. Men vi sætter arbejdet om en ny styrelseslov i gang meget snart. Der skal man også kigge på økonomien, og derfor synes jeg, det ville være upassende at komme med noget, der ligner det forslag nu, siger han.
Ved siden af kirkeskatten modtager folkekirken i øjeblikket cirka 800 millioner kroner om året i tilskud fra staten, blandt andet til præstelønninger.
BNB
