Kommissæren for Menneskerettigheder langer i et debatindlæg hårdt ud efter de europæiske politikeres håndtering af det aktuelle flygtningepres, og Danmark fremhæves som et af de dårlige eksempler.
Det er politikere, ikke antallet af flygtninge, der er skyld i det kollaps i asyl- og flygtningesystemerne, som Europa oplever i øjeblikket.
Sådan lyder den kontante udmelding fra Europarådets Kommissær for Menneskerettigheder, lettiske Nils Muižnieks, i et debatindlæg, som i dag bringes i Berlingske og en række andre europæiske aviser, skriver Berlingske.
Han efterlyser ikke blot fælles politisk fodslag i Europas håndtering af flygtningestrømmen, men kritiserer de europæiske politikere for en »hysterisk« respons – og Danmark bliver fremhævet som et af de dårlige eksempler.
Helt konkret peger kommissæren på vedtagelsen af regeringens integrationsydelse i sidste uge – og han hæfter sig også ved, at det skete »med den erklærede hensigt at gøre landet mindre attraktivt for flygtninge«.
»Flertallet af politikere i EU-landene konkurrerer med hinanden om at sende dårlige signaler til offentligheden ... Det virkelige problem er ikke ankomsten af flygtninge, men dette usammenhængende, næsten hysteriske svar på den. Mere end en flygtningekrise er der tale om en politisk krise, hvor de enkelte stater kræver mindre Europa, men hvor vi i virkeligheden behøver mere. Ønsker vi at redde et Europa præget af solidaritet og menneskerettigheder, må vi gentænke hele dets tilgang til migration,« skriver Nils Muižnieks.
Venstres integrationsordfører Marcus Knuth (V) mener imidlertid, at det er uretfærdigt, når kommissæren retter skytset mod Danmark:
»Den integrationsydelse, vi har vedtaget, er en moderniseret version af starthjælpen, og den, påviste Højesteret dengang, brød ikke med konventionerne. Nu har vi så også en sprogbonus og andre tiltag, der skal gøre det attraktivt at komme ud på arbejdsmarkedet. For hele tankegangen er jo, at de skal ud på arbejdsmarkedet,« siger han og medgiver, at nogle er for syge til det, og de vil så ende på andre ydelser end integrationsydelse.
Det har dog også været regeringens erklærede mål med integrationsydelsen at gøre Danmark til en mindre attraktiv destination for flygtningene – og det er en legitim ambition, fastslår V-ordføreren.
»De høje tal og kommunernes konstante nødråb viser, at vi ikke kan følge med. Og det, Danmark har gjort, er jo egentlig at sætte vores ydelser på et niveau som mange andre EU-lande har. Så vi går fra en tårnhøj ydelse til en, i europæisk perspektiv, normal ydelse, og det kan jeg ikke se noget galt i,« siger han.
Ifølge kommissær Nils Muižnieks har Europa både en moralsk og juridisk forpligtelse til at beskytte flygtningene, der kommer hertil. Det er ikke en let opgave, men »omvendt heller ikke umulig«, fastslår han.
Han henviser blandt andet til, at Europa ifølge FN-tal har godt 430.000 asylansøgere, men langt størstedelen af modtaget af Tyskland og Ungarn, så der er reelt tale om, at 180.000 asylansøgere er blevet fordelt på 26 lande, hvilket med kommissærens ord »burde være overkommeligt«. Og samtidig er det langt mindre end flygtningepresset i mindre velhavende lande som Pakistan, Libanon eller Tyrkiet.
Han efterlyser både et mere retfærdigt fordelingssystem i Europa og en fundamental ændring af den såkaldte Dublin-forordning, der betyder, at asylansøgere skal have deres sag behandlet i det første EU-land, der har registreret dem. For nylig valgte Tyskland at suspendere Dublin-forordningen for syriske flygtninge – så de altså ikke sender syriere tilbage til asylbehandling i andre EU-lande – og kommissæren opfordrer alle andre lande til at følge trop.
Enhedslistens udlændingeordfører Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) er helt enig i, at Dublin-forordningen ikke fungerer, og at Europa bør diskutere en mere fair fordeling af flygtninge, der både skal tage udgangspunkt i landenes størrelser og ressourcer. Og der er behov for proportioner i debatten, præcis som kommissæren påpeger det, mener hun.
»Mere end 95 procent af verdens flygtninge er ikke i Europa, men lever som internt fordrevne eller er flygtet til nabolandene. Den absolutte hovedopgave i forhold til flygtningekrisen er i nærområdet, og derudover er der så i det store perspektiv en mindre opgave med de flygtninge, der finder hele vejen til Europa. Den opgave løfter vi ikke godt nok i dag. Og hvis alle lande valgte den strategi at gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at undgå, at flygtninge kommer hertil, så ville systemet kollapse i endnu højere grad,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Hos Dansk Folkeparti er reaktionen på kommissærens debatindlæg – ikke overraskende <saxo:ch value="226 128 147"/> helt anderledes.
Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) giver kommissæren ret i, at »der ikke er nogle holdbare løsninger på europæisk niveau lige nu«, men så holder enigheden også op.
»Det er jo ikke fordi de, der kommer, er onde eller dårlige mennesker, men der kommer for mange. Vores befolkninger bliver splittede, vores kultur bliver presset, vores sociale sammenhængskraft bliver presset. Det er det, der står tilbage på bundlinjen, og så kan man jo ikke i fulde alvor foreslå, at vi bare skal fordele flere flygtninge rundt til de europæiske lande,« siger han og afviser, at kritikken fra Europarådets kommissær kommer bag på ham.
»Det er rigtigt, at vi er i gang med at forsøge at gøre os mindre attraktive. Det er ikke noget, vi lægger skjul på, og vi ser ikke noget problem i det. Vi synes faktisk, det er en forpligtelse over for vores land,« siger DF-ordføreren, der hellere vil have en mere effektiv kontrol med både de indre og ydre grænser samt en opbremsning i tildelingen af europæiske opholdstilladelser.
Også Venstres integrationsordfører Marcus Knuth er enig i, at flygtningesituationen er »et fælles europæisk problem« – men løsningen er ikke at overdrage suverænitet til Bruxelles og vedtage en fælles europæiske fordeling af flygtningene.
»Jeg ser gerne en fælles EU-løsning i nærområderne og i grænseområderne, men man skal passe på, hvad man tror, at EU kan løse bedre end det danske Folketing. Der er visse ting, EU ikke kan løse, fordi vi i de europæiske lande er så splittede på området,« siger V-ordføreren.
Det er ikke første gang, at Europarådets Kommissær for Menneskerettigheder har kritiseret Danmark. Sidste år langede han eksempelvis ud efter Danmarks behandling af psykisk syge, der begår kriminalitet, og efter et besøg her i landet i 2013 udtrykte han stor bekymring for Danmarks hensyn til børns rettigheder, når det kommer til asylsager og familiesammenføringer. Han udtalte bl.a., at »hensynet til barnets tarv« i Danmark synes »at indtage bagsædet bag ved indvandringskontrol«.
Kommissæren for Menneskerettigheder er en uafhængig, apolitisk og ikke-juridisk institution, der blev skabt af Europarådet i 1999 for at skabe større bevidsthed og respekt om menneskerettighederne i de 47 medlemslande.
Lettiske Nils Nils Muižnieks har siddet på posten siden januar 2012, og han er den tredje kommissær i rækken efter svenske Thomas Hammarberg og portugisiske Alvaro Gil-Robles.
Kommissæren har tidligere givet udtryk for sit syn på den danske integrationsydelse på Twitter:
