EU-borgere har stadig ikke helt forstået, hvilke klagesager den europæiske ombudsmand kan tage sig af.
Selvom EU's ombudsmand nu har 15 år på bagen, så har europæerne fortsat svært ved at finde ud af, hvordan de helt præcist skal benytte sig af hans hjælp.Ud af de 2667 klager, som EU's ombudsmand, P. Nikiforos Diamandouros, modtog i 2010, bliver 75 procent sendt videre til en anden instans.
Det viser ombudsmandens årsrapport fra 2010.
Ombudsmanden har dog modtaget mere end 400 færre klager end året før. Og det indikerer, at europæerne er ved at blive lidt bedre til at sende deres klage til den rette instans, pointerer EU's ombudsmand.
- I 2009 puttede vi en meget nyttig guide på vores hjemmeside, som hjælper folk til - ved allerførste klik med musen - at finde ud af, hvor de skal gå hen (og klage, red.), fortæller han til Ritzau.
- 20.000 mennesker har indtil nu benyttet det, og vi kan se, at færre mennesker kommer til os med en klage, som er uden for vores mandat, siger han.
Størstedelen af de klager, som ombudsmanden rent faktisk kan tage sig af, er rettet mod mere gennemsigtighed i EU-systemet.
I løbet af 2010 har ombudsmandens arbejde blandt andet ført til en bedre politik for aktindsigt i Det Europæiske Lægemiddelagentur.
Det er samtidig lykkedes ombudsmanden at løse en årelang strid om de såkaldte "Porsche-breve", der omhandlede bilfabrikantens udslip af CO2. Kommissionen nægtede i flere år at offentliggøre brevene.
Mens Tyskland, Spanien og Belgien er de lande, som klager mest til ombudsmanden, er kun 16 danske klager landet på ombudsmandens bord i 2010.
Ifølge ombudsmanden skyldes det lave antal klager dog, at Danmarks eget nationale ombudsmandsystem fungerer godt.
Alle EU-borgere, firmaer, foreninger og interesseorganisationer kan klage til ombudsmanden, hvis de mener, der er begået fejl i EU-institutionerne.
/ritzau/
