Eksperter sår tvivl: Hvor er pengene, Venstre?

Eksperter sår nu alvorlig tvivl om den økonomiske plan, Venstre har lagt for Danmarks fremtid. Venstre ønsker nulvækst i det offentlige forbrug, men vil ikke angive, hvor pengene til øget sundheds­behandling skal findes

Det er især løfterne om stigende udgifter til sundhedsvæsnet fra VKs 2020-plan, som i december atter blev gjort aktuel af Venstres finansordfører Peter Christensen, kombineret med Venstres nye politiske slagnummer fra partiets landsmøde om nul-vækst i det offentlige, der nu får røde milliarder frem på eksperternes lommeregnere.

Og nu fremgår det af et svar fra Finansministeriet, at Venstres økonomiske plan vil betyde, at ’antallet af ansatte på de øvrige områder i den offentlige sektor samlet set vil falde’, hvis man vil holde liv i sygehusvæksten.

Med andre ord antyder ministeriet kraftigt, at der er lagt op til fyringer og serviceforringelser, hvis ikke Venstre kan trylle en række milliarder op af lommen.

’Længere på literen’

Nulvækst i det offentlige forbrug var det helt store tema under Venstres landsmøde i november, men siden har det været svært at få et svar fra oppositionens største parti om, hvor partiet vil finde pengene.

Venstre har hidtil kun villet svare i overordnede termer om, at ’det offentlige skal køre længere på literen’, når talen faldt på finansieringen af deres planer om nulvækst. Men hvis man skal tro meningsmålingerne, kan danskerne lige så godt vænne sig til, at Venstres hårde økonomiske smalhals bliver virkeligheden efter et valg, hvor den borgerlige blok ser ud til at vinde stort.

Læs også: Venstre: Vi vil gøre tingene smartere

Læs også: SF: Nedskæringer på kernevelfærd

Ifølge Finansministeriets beregninger vil en vækst på 1,5-2 milliarder kroner om året i sygehusvæsnet, som der lægges op til i VK-regeringens 2020-plan, sammenholdt med en generel offentlig nulvækst betyde, at det offentlige forbrug vil skulle reduceres med i alt 10,5-14 mia. kr. i forhold til niveauet i 2011.

Tidligere overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet, Torben M. Andersen, forudser, at det kan blive endog meget svært for Venstre at holde udgifterne i det offentlige i ro uden, at det vil gå hårdt ud over den offentlige service.

Konkrete besparelser

- For at bevare den nuværende velfærd er man nødt til at have en offentlig vækst i størrelsesordenen 0,6-0,8 pct. for at kunne håndtere det stigende antal ældre. Vælger man i stedet en nulløsning i det offentlige forbrug, vil det kræve konkrete besparelser for at kunne håndtere de ældre, som vi ved der kommer, siger Torben M. Andersen.

Han kalder Finansministeriets beregning om behov for besparelser på 10,5-14 mia kr., hvis der ønskes nulvækst, for ’umiddelbart fornuftige’.

Bent Greve, professor på Roskilde Univsersitet, bakker vismanden op.

- Hvis man giver et beløb til sundhedsvæsnet og holder generel nul-vækst, så er det fuldstændig almindelig logik, at der skal findes penge på andre områder. Det kan være kultur, forsvaret, uddannelse, kongehuset, eller hvad man nu vælger.

Er nulvækst overhovedet realistisk?

- Man så faktisk negativ vækst i 2011, men man plejer at sige, at hvis ikke borgerne skal opleve serviceforringelser, så skal der være en realvækst på en halv til trekvart procent.

Læs også: