____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den konservative partiformand, Lars Barfoed, er nærmest krøbet i flyverskjul efter, at hans hustru har bedt om skilsmisse pga. hans angivelige utroskab.

'Ingen kommentarer', 'ingen kommentarer' og 'Lars har absolut ingen kommentarer' lyder det igen og igen fra hans særlige rådgiver, Troels Krog.

Den strategi tror politisk kommentator Peter Mogensen, der er tidligere personlig rådgiver for Poul Nyrup Rasmussen, ikke er vejen frem.

- For ti år siden var det et godt mantra at have, at man skulle holde sig til politikken og ikke blande det private ind over. Sådan er det ikke i dag. Vi vil have, at han er åben og ærlig om, hvem han er. Så er det meget nemmere for vælgerne at acceptere det, når han ryger ud i problemer, siger Peter Mogensen.

Da Lars Barfoed for et halvt år siden ikke var presset af endnu en aktuel skilsmisse, forklarede han sit syn på at være konservativ og allerede været igennem en skilsmisse i år 2000.

Det skete i radioprogrammet 'Politisk Sommer' på P1 i august 2012, hvor journalisten Christian Schou, stillede ham følgende spørgsmål:Er det ikke et nederlag som konservativ, når man ikke kan vedblive med at være i et langt ægteskab?

- Jo, for mig er konsistens jo noget, der betyder meget. Det har at gøre med ens relationer - jeg laver ikke bare om på ting og sager hele tiden. Men sådan går det jo nogle gange, og det er der jo ikke noget at gøre ved.

Men havde du været konservativ i 1930'erne havde du og din kone bidt tænderne sammen og var blevet til den bitre ende?

- Jo, men altså, det havde man muligvis, men dér synes jeg det er godt, vi ikke i dag har hverken de økonomiske eller moralske bindinger, så man er tvunget til at blive i et ægteskab, når man egentlig burde afbryde det.

Så konservativ skal man altså heller ikke være?

- Nej, der er også noget der hedder personlig frihed. At være konservativ er ikke at man skal leve på en bestemt måde. Konservative mennesker bliver altså også skilt. 

Og så er du blevet gift igen for 4 år siden?

- Ja

Og det holder?

- Ja, det må vi jo se, haha.

Udsendelsen blev som nævnt sendt for bare 6 måneder siden. I følge Lars Barfoeds hustru Vibeke Sylvest Barfoed, traf hun beslutningen om skilsmisse for 14 dage siden.

D. 28 januar skrev hun således på Facebook:

Rigtig hyggelig søndag aften med gemalen Lars Barfoed og gode venner med dejlig mad og drikke. Ingen håndbold ;-).

Hun har øjensynligt truffet sin beslutning dagen efter.