De selvsikre drenge Niklas og Jannik aka Nik & Jay modtog æresprisen ved DMA for deres mange år på toppen i dansk musik.

Normalt bliver æresprisen uddelt til en kunstner, der efter et helt liv i branchen er på nippet til at gå på pension. Det var midlertidigt ikke tilfældet ved dette års Danish Music Awards, hvor Nik & Jay modtog den fornemme pris.

- Vi plejer ikke at vinde priser ved DMA, så jeg er bare vildt glad for at vinde, sagde Jannik, da han de to drenge hilste på pressen efter showet.

Et helt fad kokoskager


Drengene havde også æren af at levere en live-optræden med kammeraten Burhan G. I bedste drengerøvsstil optrådte de alle i bar overkrop og solbriller. Her beviste de tre, at vaskebrættet ikke er et produkt af photoshop, som der ellers er sået tvivl i videoen 'Tættere på Himlen'.

Af samme grund havde drengene trænet en del op til showet. En hård indsats, som altså skulle kvitteres med kagespisning hele natten. Derfor havde den ene halvdel Niklas medbragt et fad med kokoskager til nattens strabadser.

- Jeg skal spise kager hele natten. Det fortjener jeg, efter alt det jeg har trænet, sagde Niklas med munden fuld af kage.

Et mere fuldkomment menneske


Nik og Jay vandt også publikumsprisen, og beviste dermed endnu engang, at de to drenge for alvor er blevet dansk folkeeje.

Æresprisen anses for at være en af de ypperste skulderklap man kan få som kunstner, men for drengene er det ypperste mål endnu ikke nået.

- Der er heldigvis meget mere at opnå. Man kan altid blive et mere fuldkomment menneske, sagde alvorlig Jannik i bedste Nik & Jay-stil, som var det taget ud af drengenes tekstunivers.