Det seneste årti eller to er det blevet mere og mere populært at lade sig forkæle en dag eller en weekend på et spahotel.

Og nu kommer der endnu en gigant at vælge mellem.

Omkring sommeren 2025 vil luksushotellet Rox Resort nemlig stå færdigt ved stranden i Køge.

Det skriver Travel News.

Navnet Rox Resort siger dig nok ikke noget, men sagen er sandsynligvis en anden, hvis vi fortæller dig, hvad ejerne af det nye hotel – ESS Group – ellers har i deres portefølje.

Det er nemlig ESS Group, der ejer det populære Marienlyst Strandhotel, hvor det danske fodboldlandshold blandt andet overnatter, når de spiller i Danmark.

Også det populære svenske Ystad Saltsjöbad ejes af ESS Group.

Rox Resort kommer til indeholde 158 dobbeltværelser og en håndfuld gigantiske mødelokaler.

Dertil kommer, at man vil kunne bade i en pool på taget af det kommende kæmpehotel.