En brand i en kælder har ført til en større indsats på Fuglesangs Allé i Aarhus, oplyser politiet.

En større brand i Aarhus har tirsdag formiddag ført til, at en stribe beboere bliver evakueret.

Branden er tilsyneladende opstået i en kælder i en ejendom på Fuglesangs Allé, oplyser Østjyllands Politi.

Derfor skal beboere i lejlighederne i fire opgange evakueres - det er i nummer 97, 99, 101 og 103, oplyser politiet.

Har du taget billede af branden, så kan du sende det til BT på 1929@bt.dk.

De berørte anmodes om at kontakte brandfolk eller politibetjente på stedet.

Politiet i Østjylland oplyser på Twitter, at branden er under kontrol.

Beboerne er ved at blive tilset af en læge. Og dem der ikke bor tæt på barnden har nu fået lov til at komme ind i deres lejligheder igen.

Fuglsangs Allé, Aarhus.
Fuglsangs Allé, Aarhus.
Vis mere

/ritzau/