Rapport afslører: Disse trafikanter bliver ramt i trafikken

Havarikommission foreslår i en ny rapport fartbegrænsere, blodprøver fra alle involverede i ulykker og alkolåse for dømte spritbilister.

Hver sjette dræbte i trafikken er en fodgænger, Og de fodgængere, der dræbes eller kommer alvorligt til skade, er på eller anden måde særligt udsatte for at havne i en ulykke. Det er børn, påvirkede personer eller fodgængere med ikke-synlige handicaps. Fælles for dem er, at de ikke har optimale mentale eller fysiske forudsætninger for at færdes sikkert i trafikken.

Det viser en grundig undersøgelse af 27 fodgængerulykker, som Havarikommissionen for Vejtrafikulykker offentlig i dag.

Havarikommissionen har opdelt ulykkerne i forskellige grupper, hvor mange af ulykkerne ofte vil findes. En af dem omfatter børn i alderen 1½ - 14 år, som blev ramt dels på grund af bilisternes adfærd, dels fordi de ikke selv var dygtige nok eller for unge til at orientere sig i trafikken. Fire af børnene var efter Havarikommissionens vurdering for små til overhovedet at færdes i trafikken.

»Børn er generelt lettere at aflede, hvad angår deres koncentration og opmærksomhed mod det rette i trafikken. Flere af dem var distraherede af de kammerater, de fulgtes med,« skriver Havarikommissionen.

Bilisterne, der ramte børnene, var oftest utilstrækkeligt orienterede eller kørte over for gult og rødt.

Unge mennesker spiller også en kedelig hovedrolle i de ulykker, der sker i mørke. 10 af de 27 undersøgte ulykker skete i mørke, heraf 7 i forbindelse med weekenderne. Halvdelen af de involverede bilister var under 25 år, og halvdelen af fodgængerne var mellem 18 og 24 år. Halvdelen af fodgængerne var påvirkede, fortrinsvis af alkohol. De unge bilister kørte typisk for stærkt, og det medvirkede til syv af de 10 ulykker. De unge var »blinde« for risikoen, eller bevidst opsøgte den risiko og spænding, der lå i at køre for stærkt. Fire af fartovertræderne var påvirkede og/eller flugtbilister.

Rapporten viser, at fodgængere ikke kan regne med at gå i sikkerhed, selv om de befinder sig på et fortov. I seks af de 27 ulykker blev en fodgænger ramt på fortovet af en bil, hvis fører havde mistet kontrollen. I ingen af tilfældene bidrog fodgængeren til ulykken. Halvdelen af bilisterne var unge og samtidig risikovillige og/eller fartglade. Et par bilister var ikke så rutinerede, og havde blandt andet problemer med at reagere korrekt, når bilen kom i slinger. I tre af de seks ulykker, hvor fodgængere på fortov blev ramt, var for høj hastighed afgørende for, at ulykken skete. 

Brems de unge og fulde

Havarikommissionen opstiller forskellige veje til at forbedre overlevelseschancerne i trafikken. Mere og målrettet kommunikation til børn og deres forældre, politikontroller mod høj hastighed og mod dem, der kører over for rødt, suppleret med automatiske hastigheds- og rødkørselskontroller. Der bør tages blodprøver på alle motoriserede trafikanter og på sigt også af fodgængere og cyklister i alvorlige trafikulykker.

Havarikommissionen anbefaler krav om hastighedsbegrænsere for unge og for dømte fartovertrædere om om alkolås for dømte spritbilister. Havarikommissionen anbefaler, at Trafikstyrelsen arbejder for at indføre et elektronisk kørekort, som kan gøre det muligt at håndhæve begrænsningerne på unge og på spritdømtes kørsel. Endelig kan der installeres en »sort boks« til at dokumentere hastighedsoverskridelser i forbindelse med ulykker.

På den tekniske front anbefaler Havarikommissionen også udbredelse af night-view systemer, der viser fodgængere på et display i bilen, fodgængervenlige fronter på bilerne, suppleret med f.eks. en udvendige fodgængerairbag. Biler bør desuden have afgiftsfritagelse for baksensor, bakkamera og nødbremsesystem. Blandt flere andre tiltag foreslår kommissionen, at biler. bortset fra udrykningskøretøjer, indrettes til kun at kunne bakke med langsom fart, da udsynet ved bakning er væsentligt forringet.

Læs også: