Dansk politi bør indføre fartkontroller, hvor bilernes gennemsnitshastighed bliver målt over en længere strækning. Det øger sikkerheden, og man får mindre forurening og færre køer, mener en trafikforsker.
Fartkontroller skal sørge for sikkerheden i trafikken. Men vælger man den rigtige model, kan kontrollerne også mindske både kødannelsen og luftforureningen, mener trafikforsker ved Aalborg Universitet Harry Lahrmann.
- Hollænderne har vist, at man ikke alene kan få bedre trafiksikkerhed. Man kan også øge kapaciteten på vejene og få mindre luftforurening, siger forskeren.
Regeringen fremlægger i dag en ny trafiksikkerhedspakke. Her fremgår det blandt andet, at man har droppet planerne om at opstille omkring 500 stærekasser - stationære og ubemandede fartmålere - i det danske vejnet.
Alternativet bliver 75 ekstra fotovogne, men spørger man trafikforskeren i Aalborg, er vejen frem en anden: Gennemsnitsmålinger over længere strækninger.
Når politiet kun måler bilens hastighed, mens den passerer kontrollen, sætter bilisten lynhurtigt farten op igen. Gennemsnitsmålingen får derimod bilisten til at holde farten nede på hele strækningen og køre mere jævnt, mener forskeren.
- Når folk kører jævnt, bliver der færre køer. Kapaciteten afhænger ikke kun af, hvor mange biler, der kører. Det handler også om, hvordan de kører, siger han og tilføjer, at mere jævn kørsel samtidig mindsker luftforureningen.
Venstres trafiksikkerhedsordfører Karsten Nonbo er dog ikke meget for idéen.
- Jeg vil hellere sigte en mand for at køre for stærkt på de 20 meter, hvor det er farligt, siger han.
- Du kan jo også køre en kilometer med en gennemsnitshastighed på 80. Men derfor kan du jo sagtens have været oppe på 110 et farligt sted, forsætter venstremanden.
Men problemet er ifølge Harry Lahrmann, at vejene er farlige alle steder. Derfor vil det kræve utroligt mange af de såkaldte punktmålinger, vurderer han.
- Det er rigtigt, at man hører historier om, at folk bare kan holde ind og tage en kop kaffe, for så at køre videre med 120 kilometer i timen. Men hvorfor skulle folk gide det?
I regeringen er SFs trafikordfører, Anne Baastrup, enig i potentialet i de strækningsbaserede målinger. I første omgang er hun dog glad for de ekstra fotovogne. Det bliver nemlig en dyr og langvarig proces at opstille de strækningsbaserede målere.
- Erfaringerne fra blandt andet Frankrig viser, at det er den vej, vi skal gå. Derfor er jeg glad for, Rigspolitiet fortsætter med at se på mulighederne. Men vi har også en ambition om at får nedbragt antallet af dræbte og tilskadekomne her og nu, siger hun.
Trafikordfører i Socialdemokratiet Rasmus Prehn er enig. Strækningsbaserede målinger har længe været et socialdemokratisk ønske.
- Men i denne omgang har man i tæt samarbejde med politiet og Rådet for Sikker Trafik vurderet, at med det beløb, vi har til rådighed, får man mere for pengene med fotovognene, siger han.
