KOMMENTAR
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Havde vi talt det for højt op? Mistede vi jordforbindelse på det danske landsholds vegne, fordi semifinalen mod Kroatien i fredags var så opløftende? Ja, havde vi totalt mistet fornemmelsen for styrkeforholdet i den internationale håndboldtop, når vi inden søndagens VM-finale mod Spanien gik og troede, at dette skulle blive dagen, hvor danskerne omsider blev verdensmestre?Jeg mener det stadig ikke - og det endda efter at have siddet stille et øjeblik efter en af de pinligste oplevelser, man har haft med dette danske landshold. Danmark tabte med et sjældent brag en kamp, som man på forhånd havde en fremragende chance for at vinde.
Desto mere forbløffende var det, at det danske landshold skulle udvikle sig til verdens floveste statister. Det var danskernes skyld, at det blev en elendig finale. Holdet var totalt fraværende og leverede en parade af fejl, dårlige afslutninger, manglende kontraspil, dårligt forsvarsspil og halvsløjt målmandsspil. Sådan skulle udgangsreplikken på et dansk VM, der ellers havde været godt, åbenbart være.
At det havde været godt er bare så uendeligt svært at huske, når man i den grad bliver til grin i en VM-finale. Jannick Green stod i perioder fint, men jeg kan ikke komme i tanke om én anden dansk spiller, der kommer til at se tilbage på denne VM-finale med andet en skam og ærgrelse. Og det er ikke skrevet for at skælde ud eller latterliggøre. Det er skrevet fordi det er det eneste, man vil huske Danmark for som deltager i VM-finalen 2013. Øv.
Jeg insisterer på, at dette var en sjældent god chance for at blive verdensmestre, der blev forvaltet rædselsfuldt. Jeg holder også fast i de ord, jeg skrev, da denne turnering gik i gang - nemlig, at Danmark meget vel kunne komme til at stå med følelsen af at have vundet sølv, selv om klicheen siger, at toeren er enhver konkurrences første taber.
Taberfølelsen dominerer også lige nu. Men denne turnerings danske spil peger altså i en god retning. Danmark spillede generelt set et bedre VM, end man gjorde, da EM blev vundet for et år siden. Og man spillede meget bedre end ved OL i sommer, så holdet er i fremdrift. Ulrik Wilbek opfandt Henrik Møllgaard - det var stærkt. Nikolaj Markussen spillede sin klart bedste slutrunde. Anders Eggert har aldrig været bedre, Kasper Søndergaard var god, Niklas Landin var i grove træk på det niveau, han skal være.
Men vi manglede hele vejen en playmaker. Lauge og Spellerberg faldt igennem ved denne slutrunde, så vi skal vel håbe, at Thomas Mogensen får overskuddet til landsholdet igen, og at det kan lykkes for Wilbek at få ham kørt bedre ind på holdet, end man så ved OL. Og så skal vi selvfølgelig håbe, at Mikkel Hansens dårlige fysisk dette efterår ikke er udtryk for en tendens, men alene er en enlig omgang. Så har Danmark stadig et hold, der også i fremtiden vil komme i finaler og komme til at vinde dem.
Dette var holdets tredje finale på to år. Det er en præstation, som intet andet hold i verden har præsteret. Det er også noget at glæde sig over, selv om det er svært på en dag, hvor flovheden fyldte så meget.
Min karakterbog til danskerne efter finalen:
Niklas Landin: 02
Jannick Green: 7
Casper U. Mortensen. 00
Anders Eggert:02
Nikolaj Markussen:02
Rasmus Lauge: 00
Bo Spellerberg: -3
Jesper Nøddesbo:00
Lasse Svan Hansen:02
Hans Lindberg: 00
René Toft Hansen.00
Henrik Møllgaard: 02
Kasper Søndergaard:02
Henrik Toft Hansen: 4
Mikkel Hansen:00
Kasper Nielsen:02
Ulrik Wilbek: 02
