Eks Aab'eren har med hjælp fra spillerforeningen fået sin kontrakt med græske Panionios ophævet.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Kasper Risgårds tid i Grækenland har været et langt mareridt.

Siden midtbanespilleren i sommers skiftede til Panionios, har der været kaos omkring ham, og i de seneste måneder har han blandt andet ikke fået udbetalt sin løn.

Nu har spillerforeningen så valgt at hjælpe den desperate spiller, og har fået kontrakten mellem Kasper Risgård og klubben ophævet.

- Kaspers Panionios-kontrakt er nu ophævet pga. klubbens misligholdelse. Straks Kasper har skrevet kontrakt med en ny klub, vil vi hjælpe Kasper og den nye klub med at søge dispensation hos det relevante fodboldforbund, således at han hurtigst muligt kan spille for sin nye klub, siger Spillerforeningens direktør, Mads Øland i en pressemeddelelse.

Tiltaget sker da spillerforeningen i en længere periode har haft fokus på de lemfældige kontrakter, der af og til dukker op i udlandet.

- I Spillerforeningen har vi på det seneste rettet fokus mod, at der i mange lande i Europa er klubber, som ser meget lemfældig på sine kontraktlige forpligtigelser. Kaspers sag er desværre et klassisk eksempel på dette," siger Mads Øland.

Hovedpersonen selv, der langt om længe endelig slap fri af sin kontrakt, er nu på klubjagt.

- Jeg vil nu koncentrere mig om at finde en ny klub og regner med, at det sker inden for kort tid, således at jeg igen kan få en løn og spille fodbold, siger Kasper Risgård i samme pressemeddelelse.