AF STEFFEN JUNGERSEN Taget i betragtning at belgiske Hergés legendariske tegneserie-eventyr om Tintin i forvejen næsten er tegnet, som var de storyboards til film, turde det være oplagt, at Steven Spielberg – instruktør, legebarn og Tintin-fan – på det tidspunkt ville kaste sig over et Tintin eventyr.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det har han så gjort nu i en film, som overvejende er baseret på Hergés ”Enhjørningens hemmelighed”, men som også er tilsat strejf fra ”Krabben med de gyldne klør” og ”Rackham Den Rødes skat”.

Fortællemetoden er tro mod Hergés univers, men alt imens fortællingen er filmisk flot og virtuost realiseret, kniber det for Spielberg at få karaktererne til at komme helt til live.

”Tintin: Enhjørningens hemmelighed” er en 3-D animations-film, lavet i såkaldt ”Motion capture” (hvor man optager skuespillernes præstationer og siden animerer karaktererne digitalt), og så flot, det end er lavet, lader de animerede skuespillere overvejende én lovligt kold.

Tintin-fans vil vide, at det er persongalleriet omkring Tintin og ikke den pæne duksedreng selv, som udover historierne er eventyrenes sande attraktion. Derfor får vi naturligvis en mere eller mindre permanent beruset kaptajn Haddock (Andy Serkis), de tåbelige detektiver Dupont og Dupond (Simon Pegg og Nick Frost) samt en djævelsk Daniel Craig, som den forbryderiske Rackham Den Røde). Fint nok, men jeg håber, Spielberg (og producer Peter Jackson) udvikler karakterne yderligere til den uafvendelige opfølger. Ganske vist er ”Tintin: Enhjørningens hemmelighed” primært en børnefilm, men børn kan altså også godt kende en god skuespilpræstation, når de ser én.

Når det er sagt, er filmen som nævnt flot, og historien om Tintin og Haddocks skattejagt fra Bruxelles over hav og ørken til Marokko er afgjort værd at tage med én gang til. Ligesom det er fryd at følge filmens talrige actionsekvenser, som om noget afslører, at Steven Spielberg i dén grad har nydt at slippe det indre legebarn løs igen. Det er formentlig hér, man skal finde årsagen til, at det ikke just er karakteropbygning, man har brugt krudtet på.

Så jo og som nævnt ”Tintin…” ER en god og ind imellem rigtigt sjov film bygget på et godt eventyr og således afgjort værd at se.

”Tintin: Enhjørningens hemmelighed”, USA/ New Zealand, instruktør: Steven Spielberg. Premiere 27. oktober i hele landet. ****