I aftenens udgave af Luksusfælden tager de to rådgivere, Sara Kaae og Jan Swyrtz, ud for at besøge tre tidligere deltagere i programmet. De vil undersøge, hvorvidt de tre par har fået styr på økonomien.

Én af personerne er 31-årige Karina, der deltog i Luksusfælden for fem år siden.

På det tidspunkt boede hun sammen med kæresten Martin i deres drømmehus i Jelling, men på grund af deres massive økonomiske problemer, havde parret ikke råd til at få opfyldt én af deres største drømme - nemlig at få børn.

I aftenens afsnit af Luksusfælden afslører Karina imidlertid, at hun ikke længere er sammen med Martin. Deres økonomiske problemer skabte for mange kontroverser imellem de to og de gik fra hinanden allerede en måned efter besøget fra luksusfælden.

Se klippet ovenfor, hvor Karina fortæller om problemerne der resulterede i skilsmissen.