Susanne Bier og Lars von Trier blev kåret som de to bedste instruktører i Europa. De danske gevinster ved årets uddeling af European Film Awards var alle i den vigtigste ende af skalaen og sætter en tyk streg under dansk films usædvanligt iøjnefaldende position i Europa i forhold til vores lille lands størrelse.
Resultatet af European Film Awards kan gengives som 3-1 til Lars von Triers ”Melancholia” imod Susanne Biers ”Hævnen”, men det kan så sandelig også – og meget mere sagligt – gengives som en storsejr på fire flotte gyldne statuetter til dansk film og en tiltrængt sejr over krisetegn og dommedagstrusler.
Formanden for det europæiske filmakademi, Wim Wenders, noterede sig til at begynde med, at der var så mange danskere til prisuddelingen i Berlin, at der måtte være helt tomt hjemme i København. Det var en overdrivelse, som man forstod meningen med, for Danmark var nomineret til fjorten europæiske filmpriser og vandt i sidste ende fire af dem.
Susanne Biers sejrede med sit hold
Aftenens tyske værtinde var skuespillerinden Anke Engelke. Hende kendte ikke mange udenfor Tyskland før lørdag aften, men det gør de nu. Hun blev ledsaget af et balkan-orkester i hopla og havde en del ramsaltede og platte vitser i ærmet. For eksempel den korte: ”Jeg kan se, at Berlusconi kommer. Et andet sted i verden ligenu”.
Men derudover indledte hun en ceremoni, der var præget af de mange danske nomineringer. En eller anden tværing uden forstand på film kan nok få fire gevinster ud af fjorten nomineringer til at lyde lidt fattigt, men når Susanne Bier vinder den vel næstvigtigste pris som bedste instruktør for ”Hævnen” og Lars von Trier vinder for bedste film med ”Melancholia” plus to fornemme tekniske priser, er det først og fremmest et bevis på, at vores bedste danske navne er så store, at de kan begå sig på tværs af grænserne i Europa.
Susanne Bier jublede, da hun vandt sin pris som bedste instruktør, og der var en krammer fra både Peter Ålbæk Jensen og hendes skuespiller Mikael Persbrandt efter gevinsten. På scenen var hun da også hurtig til at give takken videre til sit filmhold.
- En film er et godt manuskript. Fantastiske skuespillere og hele filmholdet. Især er dog manuskriptet, så den her pris er ligeså meget Anders Thomas Jensens, som det er min, sagde Bier.
Når Susanne Bier kan vinde en pris for noget, vi i Danmark synes er en efterhånden lidt gammel film, hænger det sammen med, at film der har haft deres verdenspremiere mellem 1. juli 2010 og 1. juli 2011 kan nomineres.
Danmark over det hele
Lars von Trier har givet sig selv mundkurv på, så han var blevet hjemme. I Berlin var hans hustru Bente, der tog imod aftenens sidste pris med ordene:
- Jeg skal sige fra Lars, at han ikke har noget at sige. Han sagde dog til mig, at jeg skulle vinke til Jer på en mild og venlig facon, og så vinkede Bente til hele filmeuropa.
De andre priser til Priserne til ”Melancholia” gik til Jette Lehmann for scenografien og Manuel Albert Claro som fotograf.
- Tak til Lars von Trier. Det her er sjovt, selv om filmen er deprimerende. Tak til min kone og børn, sagde Claro med en kærlig hilsen til Louise Mieritz, som han er gift med.
Prisuddelingen viste, at Danmark var i akademiet og folks bevidsthed. Ikke kun på grund af gevinsterne. ”Melancholia”s univers gennemsyrede en stor del af lyden og scenografien på scenen under uddelingen. Selv Stephen Frears fra England, der modtog en lifetime achievement award, talte om Danmark i sin tale.
- I er alle sammen fra bloody Danmark. Har I penge? Vi er gået bankeråt i England, så hvis det er rigtigt, så giv dem til os!
