Vi skal stille krav til vores børn og forvente noget mere af dem, mener den kendte børneforsker Per Schultz Jørgensen.
Har du også en teenager, der vender dig ryggen og lukker døren til sit ildelugtende hummer, hvis du beder ham tømme opvaskemaskinen? Forlader dine poder også middagsbordet, før alle er færdige, og griber ipaden eller joystikket, mens tallerkenerne med rester af kødssovs stadig står og griner på bordet? Og er du en af de forældre, der dag ud og dag ind kører dine børn til skole og bærer deres tasker helt ind i klasselokalet for dem?
Hvis det er en trøst, skal du vide, at du ikke er alene. Den slags servicering af eget afkom er alt for mange danske forældre nemlig alt for gode til.
Det mener den kendte børneforsker, psykolog og tidligere formand for børnerådet, Per Schultz Jørgensen.
I et interview med Berlingskes Politiko fortæller han, hvorfor han ser moderne forældres manglende stillen krav til deres børn som Danmarks største udfordring p.t..
»Vores generations største problem er, at vi ikke har magtet at stille krav til vores børn om at bidrage. Vi har ikke evnet at ruste dem til at blive gode samfundsborgere, der tager ansvar for sig selv og for det samfund, de lever i,« siger Per Schultz Jørgensen til avisen.
Den tidligere formand for Børnerådet understreger, at det er forældrenes opgave at ruste børnene til at klare fremtidens udfordringer, og derfor bliver vi nødt til at forvente noget mere af dem. Vi skal stille krav til dem om, at de hjælpe til i familien, påpeger han.
Det er også omdrejningspunktet i hans bog 'Robuste børn'. Her argumenterer Schultz Jørgensen for, at vi skal give vores børn ansvar og stille krav til dem for at give dem mod på livet, tro på deres egne evner og klar til at tage mod de udfordringer, de slag og den modstand, livet giver dem.
Og det er de helt små ting, der til sammen gør, at vores børn efterhånden bliver robuste og livduelige samfundsborgere, mener Per Schultz Jørgensen. Den fireårige skal selv kunne tage tøj på og hænge sin cykelhjelm op. En ti-årig kan gå med hunden og tømme opvaskemaskinen. Børn skal have nogle enkle opgaver, så de føler, at de deltager og yder et bidrag til familien. Det er ifølge børneforskerens mening dér, karakterdannelsen eller robustheden udvikles.
»Vi er alle sammen i større eller mindre grad blevet curlingforældre – nogen i ekstrem grad. Vi tror, at vi skal overbeskytte vores børn, så de kan udvikle de kompetencer, der skal til. Men det gør de ikke på den måde. Det gør de kun, hvis de får nogle troværdige perspektiver, de skal leve op til. Hvis vi stiller krav til dem, og hvis vi giver dem fornemmelsen af, at de bidrager til et fællesskab,« siger Per Schultz-Jørgensen.
