Lyt til artiklen

Gik de sidste mammutter virkelig rundt på Jorden for bare 4.000 år siden, da vi mennesker boede i store, civiliserede samfund, havde bygget pyramiderne og andre monumentale bygningsværker?

Det konkluderede den verdenskendte danske genforsker Eske Willerslev og 50 andre forskere i et opsigtsvækkende studie fra 2021, baseret på DNA-fund:

Før studiet var mammuttens endeligt ellers sat til at være sket for 10.700 år siden, da vi mennesker stadig var jæger-samlere, der boede i grotter eller simple hytter. At de sidste mammutter strejfede rundt i Sibirien for 4.000 år siden var derfor en overraskende konklusion.

Nu kritiserer to forskere fra amerikanske University of Cincinnati studiet og dets konklusion i en kommentar i tidsskriftet Nature. Det skriver Videnskab.dk.

»Vi mener ikke, at den konklusion er gældende,« siger lektor Joshua Miller, en af de to kritikere, til videnskabsmediet.

»Hvis mammutten levede for 4.000 år siden, ville vi have fundet knogler fra dyrene som bevis for det. Det har vi ikke. Og jeg tror ikke, at det kommer til at ske, fordi jeg tror ikke, at mammutterne overlevede så længe.«

Et skelet fra en mammut på udstilling i Spanien.
Et skelet fra en mammut på udstilling i Spanien. Foto: Nano Calvo
Vis mere

Eske Willerslev og studiets andre forfattere fastholder konklusionen, skriver de i et svar på de amerikanske forskeres kritiki tidsskriftet Nature.

Striden drejer sig om sikkerheden i den relativt nye metode kaldet eDNA eller ‘Environmental DNA’, som Eske Willerslev er en af hovedkræfterne bag.

Metoden går ud på at finde DNA fra dyr og mennesker i miljøet omkring dem. DNA'et kommer altså ikke direkte fra knogler eller fossiler, men i form af hår, ekskrementer og andet genetisk materiale, som er indlejret i sedimenter i årtusinder.

I det kritiserede studie har Eske Willerslevs forskerhold undersøgt 535 sedimentprøver fra gamle planter og dyr fra 70 forskellige arktiske steder, der spænder over de sidste 50.000 år. I de mange prøver fandt forskerne således også mammut-DNA, der dateres til at være 4.000 år gammelt.

Men det er netop det fund, der nu kritiseres.

Humlen i amerikanske fagfællers kritik er, at mammut-DNA’et, der er fundet i de 4.000 år gamle sedimenter, meget vel kan stamme fra mammut-knogler, der er flere tusinde år ældre.

»Det ikke muligt at skelne mellem eDNA fra dyr, der var i live under dannelsen af sedimentet, og DNA, der blev udstødt fra for længst døde dyr, hvis knogler og andet væv stadig nedbrydes og giver DNA,« forklarer Joshua Miller til Videnskab.dk.

Ifølge Joshua Millers egen forskning, nedbrydes knogler langsommere i permafrost - hvorfra mange af Willerslev-gruppens prøver er taget – og kan derfor have forurenet jordprøverne.

»Så for os, er der et problem med sedimentprøverne. Vi har ingen ide om, hvor gammelt mammut-DNA’et fra deres sedimentprøver er. Og det er et problem,« siger Joshua Miller.

Studiets førsteforfatter Yucheng Wang, der er forskningsassistent i Eske Willerslevs gruppe GeoGenetics på Cambridge University, kalder det for »en interessant diskussion«.

Men han mener ikke, at det rykker ved konklusionerne af deres studie.

»Under nogle omstændigheder kan det være rigtig nok, at DNA siver. Det er bare ikke sandsynligt ud fra de andre informationer, vi har om vores prøver,« fortæller han til Videnskab.dk.

Professor Mikkel Heide Schierup, som ikke har været en del af studiet, kalder det for »en vanskelig sag«, da han bliver spurgt om sin vurdering af sagen.

»Det er en svær kritik at afvise fuldstændigt: at knogler ikke kan have været i sedimentet i længere tid, som dermed ser yngre ud, end det er,« siger Mikkel Heide Schierup fra Center for Bioinformatik på Aarhus Universitet til Videnskab.dk.

»Omvendt svarer Willerslev-gruppen godt fra sig. Jeg synes egentlig, at der er gode argumenter på begge sider. Men du får ikke mig til at sige, hvad jeg tror, der er mest sandsynligt, for jeg ved det simpelthen ikke,« siger professoren.

»Spørgsmålet er grundlæggende: Tror vi på, at eDNA kan bruges som metode til at finde de sidste mammutter eller skal der knogler til?« lyder det fra Mikkel Heide Schierup.

»Nu kan man håbe på, at man på et tidspunkt finder nogle knogler fra mammutter, der er omtrent de her 4-5.000 gamle.«

»Indtil da, vil det nok være en ting, der vil være til debat.«

LÆS OGSÅ:
Eske Willerslev med kæmpe DNA-studie: Klimaforandringer var skyld i massedød under istiden
Sådan påvirker decembers flæsk, sovs og snaps din fordøjelse