En inflation på 10 procent om året, beskæringer af regeringens hjælp og en arbejdsløshed på 14 procent gør livet svært at leve i Brasilien.

Det har betydet en stor udfordring for de mennesker, der kæmper en kamp for at overleve i det sydamerikanske land.

I Rio de Janeiro ligger Jardim Gramacho, der tidligere var et stykke hav, men er fyldt op med affald.

Det var tidligere et af verdens største affaldspladser, men det huser nu et samfund – uden rindende vand og elektricitet.

Der bliver delt mad ud i Jardim Gramacho i Brasilien 21. august 2021.
Der bliver delt mad ud i Jardim Gramacho i Brasilien 21. august 2021. Foto: Andre Coelho
Vis mere

Dér samler indbyggerne alt det, de kan sælge, for at tjene penge nok til at leve.

For den 30-årige Francielle de Santana fra Jardim Gramacho gør de stigende priser på fødevarer, og ikke mindst gas, det svært for hendes familie at overleve.

Prisen på ris og kylling er for eksempel steget markant i løbet af dette år.

Associated Press har talt med Francielle de Santana. For hende gør prisstigningerne det svært at købe mad nok til at mætte hele familien.

Bydelen Jardim Gramacho i Rio de Janeiro i Brasilien var tidligere en af verdens største affaldsdepoter.
Bydelen Jardim Gramacho i Rio de Janeiro i Brasilien var tidligere en af verdens største affaldsdepoter. Foto: SERGIO MORAES
Vis mere

Regeringens egne beregninger viser, at hele 60 procent af brasilianerne ikke får nok at spise.

Det skyldes dels den økonomiske krise som følge af covid-19, dels nedskæringerne i de sociale programmer.

Specielt prisen på gasflasker, der er steget med 30 procent siden nytår i år, gør ondt.

En enkelt gasflaske koster nu mere end en tiendedel af den månedlige minimumsløn i Brasilien.

Biologen Mario Moscatelli er i gang med at plante mangrovetræer i Jardim Gramacho nær Rio de Janeiro.
Biologen Mario Moscatelli er i gang med at plante mangrovetræer i Jardim Gramacho nær Rio de Janeiro. Foto: LUCAS LANDAU
Vis mere

Det har fået nogle mennesker til at gå over til at lave mad på en brændeovn. Det gør den 74-årige Leide Laurentino blandt andre.

Hun fortæller, at når vejret er dårligt, og hun bruger gassen til at holde sig varm, så spiser hun sin mad kold.