Er du løbet tør for nye idéer til, hvordan du kan fylde december ud, så er her et skud juleengergi i form af alverdens juletraditioner.

Kreativ på engelsk
I England er det en tradition at pynte sit hjem med kristtjørn og guirlander af kulørt papir. En krans af kristtjørn pyntet med røde bånd hænges op på fordøren, og de velkendte mistelten sættes op i stuen. Og det kan sagtens betale sig at give sig i kast med den engelske julepynt, for julen varer lidt længere i England. 5.
januar kaldes ' Twelfth-Night', og her tændes juletræet for sidste gang.
6. januar er fornøjelserne dog slut. Denne dag hedder ' Twelfth-Day' eller ' The Epiphany', og her tages julepynten ned.


Lys på de norske kirkegårde
Denne norske tradition har så småt fundet sin vej til Danmark og har skabt heftig debat.
Nordmændene går 24. december til gudstjeneste om eftermiddagen. Bagefter sætter man lys og lægger kranse på deres kæres grave. Med tiden er stearinlys blevet assisteret af lyskæder, og de bliver ikke kun sat op 24. december, men i løbet af hele julemåneden.


Dansende færinger
26. december kaldes på færøsk for ' Annar joladagur'. Det er en af julens helt store festdage, hvor man går på besøg hos slægtninge og venner, der byder på alkohol og mad. Om aftenen er der offentlig dans, hvor en særlig færøsk dans indleder den gamle dansetid, som ligger fra jul til faste. 6. januar er ' Trettandi'.
Det er igen en offentlig danseaften, hvor der især danses færøsk dans. Nogle tænder juletræet for sidste gang. Også 13.
januar ' Tjugundahalgi' er en offentlig danseaften.


Hollandsk Sorte Per uddeler gaver
5. december er i Holland ' Sint Nicolaasavond'.
I løbet af dagen har ' Zwarte Piet' - Sorte Per - der er Sinterklaas's medhjælper, afleveret gaverne i en kurv uden for døren - det er i hvert fald, hvad du som forælder skal fortælle dine børn. Gaverne er forsynet med små vers underskrevet af Sinterklaas. Alle samles om et stort kagebord i forbindelse med gaveuddelingen om aftenen.
Mange børn sætter deres sko i vinduet, inden de går i seng. I skoene har de lagt gulerødder til Sinterklaas' hest. Børnene står.


Islandsk afbrænding
5. januar er ' Prettanda nott', hvor ' julen brændes af'. Mange islændinge brænder juletræet af udenfor.
Man holder ' alfefest', hvor man tænder bål.
Både voksne og børn synger og leger, og klæder sig ud som alfepiger og alfedrenge.


Fransk helligtrekongersdag
I Frankrig opstiller man julekrybben med sceneriet omkring Jesu fødsel i begyndelsen af december.
Hvert barn har sit eget lille lam, som de hver aften får lov til at rykke et stykke nærmere hen imod selve krybben; et langt stykke, hvis de har været meget artige, og et stykke tilbage, hvis de har været uartige.
Hovedpersonerne bliver først anbragt i krybben i selve juleugen. 5. eller 6. januar er ' Le Jour des Rois', hvor franskmændene spiser kage med en skjult bønne i. Den der får bønnen, bliver kronet til konge eller dronning. Juletræet er denne dag tændt for sidste gang. Kilde: www. julidannevang. dk.