I weekenden køres der F3 World Cup i Macau, og to af de største danske motorsportstalenter gør sig bemærket i de kinesiske gader.

Frederik Vesti og Christian Lundgaard har torsdag begge været ude og køre første træning og kvalifikation og leveret lovende resultater.

De befinder sig nemlig begge inden for top 10 i den første kvalifikation.

Hør hvad de to danske talenter havde at sige efter kvalifikationen i videoen i toppen af artiklen.

»Når man kører på Macau, finder man virkelig ud af, hvorfor man er racerkører. Adrenalinen pumper, og man elsker bare hvert sekund af det,« fortæller Frederik Vesti blandt andet efter den første kvalifikation. HØR HANS OG CHRISTIAN LUNDGAARDS STATUSRAPPORT I TOPPEN AF ARTIKLEN.

Frederik Vesti sluttede som nummer 8 i kvalifikationen foran Christian Lundgaard, der endte som nummer 10.

Fredag køres den anden og afgørende kvalifikation, hvorefter de to løb følger.

Det første af de to løb ved F3 World Cup'en i Macau køres natten til lørdag dansk tid, og det andet køres søndag morgen.