Jeg sidder i toget fra Nordsjælland, hvor jeg har tilbragt den foregående aften og nat på et kursushotel med min nye, nærværende elsker og bevidste samtalepartner.

Jeg har lige sendt en taknemmelig morgenhilsen til min mand. Om fire stop står jeg af og spadserer i mine slidte bordeauxrøde, højhælede læderstøvler og min nye kirsebærfarvede forårsjakke til min sjælesøsters fotostudie. Her vil vi de næste døgn dele alt, hvad to kvindehjerter og to skabende kroppe har brug for at udtrykke.

Jeg har aldrig følt mig mere nydende, mere sensuel og mere i live end nu, hvor jeg er godt og vel halvvejs i min livsrejse. Men ser jeg mig i spejlet og studerer de nye træk, der fortæller de seneste års stærke historier, kan jeg få et melankolsk øjeblik af, at livet går for stærkt. At jeg ikke kender hende med alle de rynker, dobbelthagen, de slatne overarme og dellen i ryggen.

Indeni føler jeg mig stadig ung, vital og nysgerrig på tilværelsens uendelige muligheder.

Vores datter på 23 udbrød forleden:

»Mor, jeg er ved at forstå, at det ikke er SÅ trist at blive ældre – du og far finder hele tiden på nye sjove ting, I nyder at gøre.«

Og sønnike på 20:

»Ej, hvor er det uretfærdigt: Nu har far lige fået sig en kæreste – jeg vil også godt snart ha' en igen.«

Da jeg var barn, var jeg helt o.k. med min krop, og da jeg blev teenager, mærkede jeg uden skam min kropslige rejse til at blive en ung kvinde. Men fra jeg blev mor selv, røg jeg ind i ubalanceret præstation, maskulin gøren og handlen, så min seksualitet i 30'erne og først i 40'erne var på vågeblus. Det var nærmest kun i malerierne, den virkelig kom til udtryk.

Et wakeupcall for 15 år siden med en stressperiode, hvor min mand måtte sløjfe ALT i min travle karrierekalender i tre måneder, gjorde, at jeg fik nye prioriteter ind i min hverdag. Jeg forstod, at den måde, jeg havde valgt at leve på, ikke var i overensstemmelse med min kvindelige essens.

Jeg meldte mig til sanselige kvindekurser og feminine lederskabsforløb. Begyndte at lade håret gro længere, finde bortgemte kjoler frem, købe lidt sminke, bestilte tid i lingeributik, lå i skumbad, gik i sauna og begyndte at mærke mine vuggende hofter, når jeg skubbede indkøbsvognen foran mig.

For første gang i mine voksne år blev jeg stolt af min pæne størrelse bryster og lod ane en kavalergang, når jeg valgte en ny kjole. Det var faktisk meget grænseudvidende for mig. Ville jeg blive accepteret som en seriøst arbejdende kunstner, hvis jeg udtrykte min kvindelighed?

Birgitte Gyrd og hendes mand.
Birgitte Gyrd og hendes mand.
Vis mere

En dag mærkede jeg SÅ tydeligt, at jeg gjorde alle de nye tiltag FOR MIN EGEN SKYLD – ikke for andres, ikke for mændenes. At det så gjorde, at jeg også oplevede at få anerkendende blikke og kommentarer fra maskulin side, var bare en ekstra gevinst.

Tiden siden har været både været en omfattende hjerte- og bevidsthedsrejse, men samtidig en rejse ind i sensualitetens og elskovens magiske univers af saftighed, excitement, hengivelse og overgivelse, jeg ikke før anede var muligt.

At blive domineret med japansk bondage ind i et stilhedsrum af nydelse og overgivelse, blive drillende overvundet i hyggebrydekampe, elske fornøjeligt på stranden eller blive taget på spisebordet af en anden mand end min egen er en festfryd. Danse sensuelt og forførende til latinrytmer med fyrrige tirsdagsmænd og svedigt tage hjem og elske med min mand i dobbeltsengen er en hverdagsnydelse af de største.

Og ja, jeg er ærlig, for min seksualitet er intet tabu for mig mere, og jeg er også ærlig med, hvor lidt nydelse og erotik min mand og jeg havde sammen, da børnene var små. Og hvad så?

Jeg er kommet til at acceptere det, der jo er livscyklusser. I hver periode står der forskelligt forrest. Jeg vil ikke slå mig selv mere i hovedet – vi kan ikke alt til alle tider, som reklamerne forsøger at pådutte os, og som de sociale medier kommer til at fremelske. Vi er blot levende, dødelige mennesker, og tak for det.

Men du kan forsøge at nyde dig selv og din sensualitet og seksualitet. Eje den og udtrykke den, som præcis DU har brug for det i den livsfase, du er i lige nu. Skyld og skam sender vi til månens bagside, for de er frygtens og angstens vogtere. Lader vi vores erotiske, selvnærende flamme lyse, vil tanken om ikke at være god nok fortæres. Og vi vil kunne glædes over det lidenskabelige liv, der er os givet som kvinder, som mænd, som mennesker.