Når danskerne går i supermarkedet, er der råd til ekstra varer i indkøbskurven. Nye tal viser, at inflationen i april var på nul procent på årsbasis. Det betyder, at en typisk dansk familie har 440 kr. mere til forbrug pr. måned.
Det viser beregninger, som Arbejdernes Landsbank har lavet på baggrund af de nyeste tal for inflationen fra Danmarks Statistik. I opgørelsen kan man se, at priserne i Danmark ikke steg i april i forhold til samme måned året før. I marts var der heller ikke nogen inflation, og Jyske Bank spår nu, at inflationen for hele året kan ende på 0,2 pct. Det vil i givet fald være det laveste siden 1953.
Arbejdernes Landsbank har set på, hvad det betyder for en dansk familie med to børn og en årlig indkomst på 570.000 kr. før skat. Forældreparret får i år en lønstigning på 1,2 pct. Uden nogen inflation giver det på årsplan små 5.300 kr. ekstra til forbrug.
For dansk økonomi er det store spørgsmål, om danskerne bruger flere penge, eller om de blot lader dem stå på kontoen. Det er vigtigt i en tid, hvor den anden store trækkraft i dansk økonomi i form af eksporten stort set er gået i stå.
»Familierne får en ekstra købekraft på de 440 kr. om måneden. De kan enten gå til opsparing eller forbrug. Hvis de går til forbrug, vil det skabe noget efterspørgsel, og det vil give vækst i økonomien.De penge, som bare bliver sparet op og ikke kommer ud at arbejde, vil ikke stimulere den danske økonomi,« siger senioranalytiker Thomas Lynggaard Germann fra Arbejdernes Landsbank.
Han fremhæver, at der også var en positiv udvikling i reallønnen i 2013, 2014 og 2015. Det har hvert år udløst et øget forbrug.
»Når vi ser på 2016, kan vi godt være lidt mere bekymrede. De seneste tal for detailomsætning og forbrugertillid tyder på, at danskerne er begyndt at holde lidt igen. Det kan skyldes flere ting. Både uroen på aktiemarkederne i starten af året og den større usikkerhed om den globale økonomi,« siger Thomas Lynggard Germann.
Kan ikke blive ved
Inflationstallene fra Danmarks Statistik er delt op i varer og tjenesteydelser. Og primært varepriserne ligger fladt eller falder. Blandt andet er tøj blevet billigere.
Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen er ikke i tvivl om, at den øgede realløn vil give sig udslag i et højere forbrug.
»Det har den gjort i de foregående år. Men omvendt vil et opsving normalt få forbruget til at stige mere end indkomsten via en øget gældsætning. Det har vi ikke set i denne omgang,« siger Las Olsen.
Han peger på, at når reallønnen stiger, er årsagen ikke store lønstigninger, men en lav inflation.
»Det er godt for forbrugerne med højere realløn, men knap så godt for virksomhederne, fordi deres profit bliver klemt. Vi kan ikke i al evighed blive ved med at have stigninger i reallønnen, uden at vi bliver mere effektive og får en højere produktivitet. Så det er med at nyde den positive udvikling i reallønnen, mens den er der,« siger Las Olsen.
