Sommeren i år har budt på høj sol over Europa, hvilket er lig med rigtig meget varme.

Flere steder, blandt andet i Storbritannien og Frankrig, satte de høje temperaturer sågar rekorder, mens skovbrande hærgede i  lande som Italien, Grækenland og Spanien.

Selvom mange nok forbinder ferie med sydens sol og varme, kan det dog alligevel gå hen og blive for meget.

Og det er noget, der kan blive til Danmarks fordel.

»Målet er at flytte en klient fra enhver varmefanget by til en, der er nær vandet, så steder som København og Amsterdam er dukket op, steder, som vores kunder måske ikke oprindeligt ville have valgt at tage til,« fortæller Dolev Azaria, der er grundlægger af rejsebureauet Azaria Travel, til The New York Times.

For at undgå den ekstreme varme har flere af hendes kunder nemlig ønsket at ændre destinationen på deres planlagte rejser.

Dolev Azaria spår, at flere næste år vil vælge at rejse uden for den sædvanlige højsæson.

»Vi ser allerede, at sommeren strækker sig til slutningen af ​​september eller endda indtil midten af ​​oktober,« forklarer hun.

20. juli slog vi også varmerekord herhjemme.

Med 35,9 grader målt havde vi således den varmeste julidag nogensinde.