Viborg FF må i SAS Liga-kampen på søndag i Esbjerg sandsynligvis ikke blot se bort fra karantæneramte Jakob Glerup og Christopher Poulsen.

Skader har de seneste dage drillet trioen Christian Muomaife, Thomas Andie og David Rasmussen.

- De testes ved lørdag eftermiddags træning, fortæller Viborg FFs assisterende træner Tommy Møller Nielsen og tilføjer:

- Det er en livsvigtig kamp for os. Vi må lynhurtigt se at få de nødvendige point på tavlen så Vejle ikke kommer for tæt på os. Men Esbjerg er ingen nem modstander. De har også meget at skulle revanchere sig for.