Kammerjomfru Tina Jørgensens død rammer især de små prinser og prinsesser, mener én af Tina Jørgensens venner, skuespilleren Preben Kristensen.
Det skabte chok og sorg i den kongelige familien, da de mandag modtog nyheden om kammerjomfru Tina Jørgensens alt for tidlige død.
Kammerjomfruen blev fundet livløs i sit hjem mandag, da hun ikke mødte på arbejde og blev senere erklæret død, kun 53-år gammel.
LÆS OGSÅ: Rystet efter dødsfald: Marys kammerjomfru var særdeles vellidt
LÆS OGSÅ: Mary i sorg: Kammerjomfru pludselig død
Tina Jørgensen var ansvarlig for kronprinsessens garderobe, men havde også et meget nært forhold til kronprinseparret fire børn.
- Jeg forstår godt, at den kongelige familie er dybt berørt. Hun har betydet meget for de mennesker. Ikke mindst for børnene i familien. Hun havde ingen børn selv, men hun havde et utroligt børnetække. Der var ingen tvivl om, at hun betød meget for børnene i kongehuset. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan de har det nu, siger Preben Kristensen i dagens udgave af BT.
Læs flere kendtes reaktioner på kammerjomfruens død i dagens udgave af BT.



