Den økonomiske krise har førsteprioritet på EU's dagsorden, understreger Helle Thorning efter møde i Berlin.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det er ikke noget problem, at Danmark står uden for Euro-samarbejdet, når vi fra årsskiftet overtager formandskabet i EU.

Det mener Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, som torsdag drøftede dette og andre aktuelle spørgsmål med statsminister Helle Thorning-Schmidt, under et halvanden time langt møde i Berlin.

LÆS MERE: 

SE BILLEDERNE:
GERMANY DENMARK DIPLOMACY


- Snarere tværtimod, vil jeg næsten sige. Netop i en sådan situation vil Danmark have gode forudsætninger for at bygge bro mellem Euro-landene og dem, som står uden for Euroen, vurderer Angela Merkel.

Begrænsede traktat-ændringer

Hun anser stabilitets- og vækstpakken, som alle 27 EU-lande har tiltrådt, for et godt fundament, når det gælder om at imødegå den aktuelle krise.

- Men når det drejer sig om at stabilisere euroen, er det endnu vigtigere, at medlemslandene viser den fornødne budgetdisciplin, fremhæver kansleren.

På EU-topmødet 9. december vil Merkel fortsætte sin kampagne for, hvad hun selv kalder begrænsede traktatændringer.

LÆS OGSÅ:
 

- I øjeblikket handler det først og fremmest om at løse den aktuelle økonomiske krise. I næste ombæring kan vi så se på, om der er behov for sådanne ændringer, supplerede Helle Thorning, da de to regeringsledere gjorde status på en pressekonference.

Den danske statsminister blev modtaget med militær æresgarde, da hun aflagde sit officielle tiltrædelsesbesøg i Berlin.

Efter mødet i kanslerpalæet sagde Angela Merkel, at hun vil gøre, hvad hun kan for at hjælpe Danmark med at gennemføre et vellykket formandskab.

LÆS MERE: 

Hun understregede, at hun havde fået et rigtigt godt indtryk af sin danske gæst.

- Der var en god kemi mellem os, og vi havde en åbenhjertig samtale, siger Helle Thorning-Schmidt til Ritzau.

/ritzau/