Henrik sagde flere gang i programmet, at han nu havde planer om at fri til sin kæreste.

Det blev 37-årige Henrik Andersen, der mandag aften kunne løfte ‘Robinson’-trofæet og snuppe præmien på 500.000 kroner efter en lang og hård ekspedition.

I løbet af sæsonen åbnede Henrik op og fortalte på skærmen, hvordan han havde planer om at fri til sin kæreste gennem 15 år, som han også har to børn med, selv om han ellers altid havde sagt, at han ikke skulle giftes. Men selv om han efterhånden har været hjemme fra ‘Robinson Ekspeditionen’ i mange måneder, så er der intet sket endnu.

LÆS OGSÅ: Henrik vandt ‘Robinson Ekspeditionen’: Alle pengene går til mine børn

– Nej, jeg har ikke friet til hende, og jeg har heller ikke planer om det lige nu. Det er hendes store drøm, men jeg har aldrig haft et ønske om det, og nu er jeg blevet presset af både familie og venner i godt ti år – uden held. Men det kommer ikke til at ske – i hvert fald ikke lige nu, siger Henrik til Realityportalen.dk.

Da Henrik fik besøg hjemme fra Danmark på ‘Robinson Ekspeditionen’, fortalte han sin ven gennem flere år, at det nu var tid til at blive gift – til vennens store overraskelse. Men siden har Henrik altså ombestemt sig.

– Ja, jeg sagde godt nok i programmet, at jeg nu havde besluttet mig for, at jeg gerne ville giftes alligevel. Men man siger jo mange ting, når man er så sulten og så presset. Ej, det var selvfølgelig for sjov, men der er altså intet sket endnu, fortsætter han med et grin.

VIDEO fra finalefesten: Her kåres vinderen i årets ‘Robinson’

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er oprindeligt bragt hos realityportalen.dk