Skandalelægen har mistet sin udgang

Slut med at operere i smug

Jørn ege

Jørn Ege er flyttet fra udslusningspensionen Kastanienborg i Hvidovre til Møglkær Statsfængsel og er nu nægtet adgang det næste halve år. Det sker, fordi han brugte sine udgange fra den åbne fængselspension til at indoperere nye bryster på kvinder - på en hemmelig klinik, spartansk indrettet i en lejlighed i Malmö. (Foto: Nils Meilvang) Se stort billede

Skandalekirurgen Jørn Ege står nu tilbage som en vingeskudt fugl. Han er definitivt afskåret fra at svinge kniven i et operationslokale – både inden- og udenlands.

For nylig blev Jørn Ege flyttet fra udslusningspensionen Kastanienborg i Hvidovre til Møgelkær Statsfængsel og er nu nægtet udgang det næste halve år.

Det sker efter afsløring af, at han brugte sine udgange fra den åbne fængselspension til at indoperere nye bryster på kvinder – på en hemmelig klinik, spartansk indrettet i en lejlighed i Malmø.

Skandalelægen var nødt til at ty til den hemmelige Sveriges-adresse, fordi han havde mistet sin danske licens til at fungere som læge.

På det tidspunkt havde han stadig licens i Sverige, hvor han i øvrigt í sin tid fik sin autorisation. Den er han nu også på vej til at miste efter indstilling fra den svenske socialstyrelse.

To års fængsel for skattesvig

Jørn Ege blev i april 2010 idømt to års fængsel for million-skattesvig. Nogle uger senere fik han oveni en dom på yderligere to års fængsel for at være bagmand for kunsttyverier i millionklassen.

I samme forbindelse blev han frataget sin danske lægelicens i to år, fordi han i fængslet havde forfalsket en lægeerklæring til en anden dømt person. En fængslet person med rocker-relationer.

Sundhedsstyrelsens fratagelse af licens er gældende i to år - foreløbig.

I Sverige har skattemyndighederne netop indledt en større kulegravning af den hemmelige klinik, Jørn Ege på udgange opererede bryster o.a. på. 

I skattemyndighedernes søgelys

Ifølge det svenske skattevæsens efterforsker, Stig Svensson, hævder ejeren af bygningen i Malmø, at han intet kendskab havde til kirurgen og hans svenske forbindelser, som opererede under klinik-navnet ’World of Surgery’.

Klienter på klinikken har oplyst, at de skulle betale kontant, og de svenske skattemyndigheder forsøger nu at få et overblik over, om pengene er opgivet som skattepligtige indtægter. 

Er der ikke styr på regnskaberne, risikerer Jørn Ege nye anklager for skattesvig.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: