Fabrice Muamba viser sig for første gang, siden han faldt om med hjertestop i FA Cup-kampen mod Tottenham.

Den lykkelige udvikling for fodboldspilleren Fabrice Muamba nåede fredag et foreløbigt højdepunkt.

For første gang siden, Bolton-spilleren faldt om med hjertestop midt under FA Cup-kampen mod Tottenham den 17. marts, viser Fabrice Muamba sig i levende live, efter han lagde et billede op på internettet af sig selv fra sygesengen via det sociale netværk Twitter. 

Her takker Muamba for al den støtte, der efter ulykken er strømmet til fra alle steder af verden. 

Til trods for, at han nu både sidder op og taler med sine nærmeste, er det endnu ukendt, hvornår Fabrice Muamba kan forlade hospitalet, samt hvilke eftervirkninger ulykken får på længere sigt.