Nogle gange er ni verdensmesterskaber i off road-cykling bare ikke nok. Det var netop tilfældet for belgiske Kenny Balaey.

Derfor valgte han at lade sin karriere nå nye højder - nærmere betegnet, de franske alper. Her skulle han cykle 18 meter på slackline over en kløft med 120 meters fald.

Han havde trænet intensivt i seks måneder, alt imens det utrolige stunt tog et år at planlægge.

»Lige meget hvor hårdt du kæmper for at lykkes med noget nyt, handler det i sidste ende altid om at finde den rette balance,« udtalte Balaey.

Vise ord fra verdensmesteren, for efter at have mislykkedes flere gange, gik alt til sidst op i en højere enhed. Han fandt den rette balance og klarede med bravour det nervepirrende stunt. Se videoen ovenfor.