Det er omkring en måned siden, USA's førstedame, Melania Trump, har deltaget i et officielt event. Det er netop kommet frem, at præsidentfruen melder afbud til yderligere to store begivenheder med sin mand. Det får folk til at undre sig.

Melania Trump tager ikke med sin mand, præsident Donald Trump, til G7-møde i canadiske Québec. Ej heller følger hun sin mand til topmøde med Nordkorea i Singapore.

De to afbud er kommet uden yderligere forklaring fra det Hvide Hus eller fra førstedamens stab. I samme forbindelse er det dog blevet meldt ud, at Melania Trump skal deltage i et event for familier til militærfolk i det Hvide Hus mandag - her er pressen dog ikke inviteret med, så rygterne fortsætter at svirre angående førstedamens fravær.

Sidst hun blev set officielt og offentligt var 10. maj. Fire dage senere - 14. maj - blev Melania Trump indlagt på hospitalet for at blive behandlet for et nyreproblem - det er dog ikke meldt præcist ud, hvad behandlingen og problemet bestod var.

Som tiden er gået, er spekulationerne angående årsagerne til præsidentfruens offentlige fravær blevet flere og flere.

Det resulterede i et tweet fra førstedamens Twitter-konto 30. maj, hvor hun adresserede spekulationerne.

'Jeg kan se, at medierne arbejder overtid med spekulationer om, hvor jeg er, og hvad jeg laver. Bare rolig, jeg er her i det Hvide Hus med min familie, har det godt og arbejder hårdt på vegne af børn og det amerikanske folk.'

Det tweet gjorde dog ikke spekulationerne mindre. Blandt spekulationerne forlyder det, at forholdet mellem Donald Trump og Melania Trump går dårligt.

En Twitter-bruger har moret sig med at sammenligne ovenstående besked fra førstedamen med ordlyden i flere af præsidentens tweets. Mere specifikt er det brugen af ordlyden 'working overtime' ('arbejder overtid' på dansk, red.), som brugeren har bidt mærke i.

Melania Trumps fravær er i det hele taget stigende i popularitet på sociale medier. Det har fået hashtagget #WheresMelania til at blive brugt mere og mere.

I den forbindelse gør mange personer som morsomme over situationen. En har sat Melania Trumps billede ind på et mælkekarton, der i USA ofte er brugt til at efterlyse savnede personer, med teksten 'Savnet' og 'Har du set mig?'

En anden bruger på det sociale medie har konstrueret et falskt tweet, hvor førstedamens sætninger er sat op på en måde, så de første ord i hver sætning tilsammen danner ordet 'Help' ('Hjælp' på dansk, red.).

I forbindelse med førstedamens indlæggelse 14. maj gik Melania Trumps kommunikationschef, Stephanie Grisham, ud med en udtalelse, der ikke afklarede ret meget.

»I morges gennemgik førstedame Melania Trump en procedure for at få blokeret en pulsåre som led i behandlingen af en godartet nyresygdom. Indgrebet var succesfuldt, og der var ingen komplikationer,« sagde Stephanie Grisham, der også havde følgende kommentar til spekulationerne:

»Desværre må vi forholde os til konspirationsteorier hele tiden, og dette er ikke noget nyt, bare mere tåbeligt sludder,« sagde hun.