Så er forklaringen på de mange kinesiske får, der går i en cirkel i en indhegning i 12 dage, måske blevet løst.

En videnskabsmand siger nemlig, at der er en mulig forklaring på det bizarre fænomen.

I en mærkelig video, der blev postet på Twitter i sidste uge af den statslige avis People's Daily, viser de mange får, der marcherer rundt i en cirkel på en farm.

Tweetet, som fulgte med videoen, forsikrede seerne, at fårene har det godt. Og eksperter foreslår, at der kan være en særlig naturlig grund til fårenes opførsel, som folk har fundet mystisk over hele verden. Det skriver New York Post.

Flokken af får set fra siden.
Flokken af får set fra siden. Foto: Affotograferet fra video
Vis mere

»Det ser ud, som om fårene er i indhegningen i meget lang tid. Det kan føre til en stereotyp opførsel. Den gentagne gåen i en cirkel er måske en frustration over at være i indhegningen,« siger Matt Bell. Han er professor ved Hartpury University i Gloucester, England, til magasinet Newsweek.

»Så slutter de andre får sig til, de er jo flokdyr, og de gør som deres venner.«

Fårs sociale opførsel er domineret af deres flokmentalitet. Den kontrollerer dyrets bevægelser – og den beskytter individet fra rovdyr, ved at få dem til at flygte som en gruppe. Det fremgår af Merck Veterinary Manual.

Fårene havde bevæget sig i en perfekt cirkel siden 4. november.

Ejeren af fårefarmen, Ms. Miao, siger, at fåre-'legen' begyndte med blot et par enkelte får, inden resten af flokken gik i gang. Det skriver den engelske avis Metro.

Fårefarmen har 34 indhegninger, men kun i den ene går fårene i ring.

Nogle har spekuleret på, om fårenes opførsel kan skyldes en bakterieinfektion kaldet listeriose – også kaldet 'cirkelsygdommen'. Den kan man få gennem smitte ved forurenet mad, jord eller dyreafføring.

Sygdommen betyder normalt døden for dyrene inden for 48 timer. Det kan derfor ikke være årsagen til, at fårene i Kina har gået rundt i cirkler i 12 dage.

Videoen kan blandt andet ses her.