Rusland opruster massivt ved Ukraines grænse, og en amerikansk regeringskilde frygter en invasion om få måneder.

Situationen er højspændt – og hele verden holder vejret.

»Vi skal være meget bekymrede. Det er alarmerende, at russerne spiller så meget med musklerne,« siger B.T.s internationale korrespondent Jakob Illeborg om de ukrainske efterretninger, som går på, at omkring 94.000 russiske soldater og store mængder militærudstyr som kampvogne og artilleri befinder sig tæt på grænsen til landet.

Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014 står krystalklart i erindringen, og det øger ifølge Jakob Illeborg risikoen for krig – i den helt store skala.

»Et russisk forsøg på at annektere nye dele af Ukraine kan føre til en større militærkonflikt, for USA og Nato kan ikke tillade ny russisk aggression rettet mod Ukraine. Vi var ikke klar, da Rusland annekterede Krim i 2014. Det er meget vigtigt for amerikanerne at vise russerne og omverdenen, at de er klar denne gang,« siger han.

En af de førende danske Ruslands-eksperter har en mistanke om, hvad det er, Ruslands præsident, Vladimir Putin, pønser på.

»Vi skal bestemt være på vagt, men jeg tror ikke, en ny invasion er det mest sandsynlige scenarie,« siger Flemming Splidsboel, Ruslands-ekspert og seniorforsker i global sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Han vurderer, at russerne forholdsvis let vil kunne tage mere territorium fra Ukraine – men at fastholde det efterfølgende er en helt anden sag, netop fordi USA og Nato i modsætning til dengang i 2014 er på vagt denne gang og ikke vil acceptere en ny russisk aggression.

»Det vil sandsynligvis føre til kamphandlinger i området igennem flere år. Omkostningerne bliver simpelthen for store, og det ved russerne godt,« fortæller Flemming Splidsboel.

Han bemærker også en anden detalje, som peger i retning af, at russernes reelle hensigt næppe er at invadere Ukraine.

»Russerne spiller med helt åbne kort. På sociale medier kan man se både videoer og billeder af, at russiske tropper, kampvogne og andet militært udstyr er på vej mod den ukrainske grænse,« siger Flemming Splidsboel med en henvisning til, at den slags bevægelser plejer at foregå i al hemmelighed forud for et militært angreb.

Hvad er det så, Putin vil opnå?

»Putins formål er at destabilisere Ukraine og skabe usikkerhed i Vesten, navnlig USA og Nato.«

Hvad vil han få ud af det?

»Jeg tror, Putin går efter nogle indrømmelser af en eller anden art. Hvad det præcis skal være, tror jeg faktisk ikke engang, Putin selv helt ved endnu. Men det kunne være en forsikring om, at Ukraine aldrig bliver fuldgyldigt medlem af Nato, eller måske at Rusland får en observatørrolle i de to østukrainske udbryderrepublikker (Donetsk og Luhansk, red.).«

Men er et russisk angreb på Ukraine så udelukket?

»Nej, man kan bestemt ikke udelukke en militær konflikt. Rusland er i stigende grad et autokrati, så Putin kan hurtigt træffe beslutningen om en invasion. I så fald kunne han true med atomvåben, hvis Vesten efterfølgende ville komme Ukraine til undsætning,« siger Flemming Splidsboel og understreger, at han anser det for langt mere sandsynligt, at Putin får en indrømmelse af Vesten og besinder sig.

Ifølge Jacob Illeborg skal vi være særlig opmærksomme på to ting de kommende dage.

»Vi skal holde meget øje med mulige russiske provokationer – og hvordan USA og Nato reagerer på dem. Russerne kunne finde på at teste, hvor stålsat Vesten er på at hjælpe Ukraine i tilfælde af en decideret militær konflikt,« siger han.

USAs udenrigsminister, Anthony Blinken, har advaret Rusland om, at det vil få 'alvorlige konsekvenser', hvis landet indleder en konfrontation med Ukraine.

Både USA og Ukraine har advaret om mulige hårde økonomiske sanktioner mod Rusland.