Den norske offensivspiller Gustav Wikheim må nøjes med en plads på reservebænken, når FC Midtjylland i aften på Ceres Park i Aarhus udfordrer AGF i Superligaen.

»I forhold til vores vundne kamp i sidste spillerunde mod Hobro, har jeg besluttet at placere Paul Onuachu i startopstillingen i stedet. Det skyldes, at jeg gerne vil se ham og Alexander Sørloth i aktion i angrebet på samme tid,« forklarer FCM-træner Jess Thorup.

Hos AGF stiller man med samme hold som for en  uge siden besejrede FC Nordsjælland.

»Men vi får ikke Daniel A. Pedersen på banen, da han er blevet hjemme under sengen på grund af sygdom,« siger AGF-træner Glen Riddersholm.

De to holds startopstillinger:

AGF (4-4-2): Aleksandar Jovanovic - Dino Mikanovic, Pierre Kanstrup, Jesper Juelsgård, Frederik Møller - Martin Spelmann, Mustafa Amini,  Adama Guira, Jakob Ankersen - Tobias Sana, Morten Rasmussen

FC Midtjylland (3-4-3): Jesper Hansen - Kian Hansen, Zsolt Korcsmar, Filip Novak - Rasmus Nissen, Jakob Poulsen, Tim Sparv, Marc Dal Hende - Rilwan Hassan, Paul Onuachu, Alexander Sørloth.

Kampen fløjtes i gang klokken 19.00 af dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen.