Om kort tid får hele verden at se, at den svenske konge har været på stripklub, selvom han i et interview i går blankt afviste påstanden. Det siger ejeren af Stripklubben Club Privé Michael Badelt, der er ven med gangsteren Mille Markovic som hævder at ligge inde med de afslørende billeder af Carl Gustav.

- Hold på hat og briller, snart skal I få billederne at se, sagde Mille Markovich tidligere til Vg.no.
 
Markovich har altså tidligere truet med offentligøre de kompromitterende billeder af Kongen, og nu gentager hans juridiske rådgiver Michael Badelt, der samtidig ejer natklubben Prive Club overfor Vg.no, at billederne bliver offentliggjort.

- Folk får sandheden at vide, og så bliver der ikke så meget mere at diskutere, siger han.

Den tidligere kriminelle Markovic er en af grundstenene i bogen om Carl Gustaf.  Den festglade gangster stod bag baren Club Power, som i 1990'erne var blandt kongens yndlingsbeværtninger. Markovic fortæller, at han sørgrede for, at der var strippere, så kongens selskab var underholdt.

I bogen "Carl Gustaf- den modvillige monark", der fik presset mod kongen til at rulle, beskriver Markovic, at materialet blandt andet består af billeder af kongen i selskab med nøgne damer.

Angiveligt skulle Markovic være blevet tilbudt ti millioner svenske kroner af kongens venner for ikke at offentlige materialet. Både dette og at billederne overhovedet eksisterer nægtede Carl Gustaf i et interview i går.