Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Fredag var en studentervogn udsat for en noget chokerende oplevelse.

En personbil kørte op på siden af vognen, hvorefter der med en løsskudspistol blev skudt et ukendt antal gange op i luften.

Motivet bag handlingen, begået af tre unge mænd i alderen 17 til 19 år, har indtil videre været ukendt.

Men nu frigiver Midt- og Vestsjællands Politi nye oplysninger.

»Det er svært at blive klog på, men vores hidtidige afhøringer tyder på, at der ikke umiddelbart har været tale om ond vilje,« siger kommunikationschef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Thomas Kristensen til B.T.

»Det er ikke vores indtryk, at de har forsøgt at true eller forskrække nogen. Men det er klart, at det er en ekstremt uheldig opførsel.«

De tre anholdte er nu løsladt, men er fortsat sigtet for ulovlig våbenbesiddelse og for trusler.

Episoden udspillede sig fredag eftermiddag, hvor chaufføren af vognen fik ringet politiet op under kørslen.

Det lykkedes kort efter politiet at stoppe personbilen og anholde de tre, der sad i bilen.

I bilen blev der desuden finder en løsskudspistol. Et skydevåben, der kun kan affyre løst krudt, men ligner rigtige våben.

»Det er tilsyneladende den, der er blevet skudt med. Der er ingen tilskadekomne, men det er selvfølgelig en utrolig ubehagelig oplevelse,« lød det fra kommunikationschefen til B.T. kort efter episoden.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser lørdag eftermiddag, at efterforskningen fortsætter.

Andre læser også