Der opstod søndag formiddag brand i et hus på Snejbjergvej nær Herning.

Ingen var dog i fare, da huset er ubeboet.

Det fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Claumarch.

»Brandvæsnet er i gang med at slukke det derude, og arbejdet står vist på nogle timer endnu,« forklarer han.

Politiet fik anmeldelsen om sagen klokken 11.15.

»Vi afventer, at de (brandvæsnet, red.) er færdige med at slukke branden, og så skal stedet nok undersøges i morgen for, hvordan branden er opstået, når der ikke bor nogen der,« forklarer vagtchefen.

Branden brød ud på Snejbjergvej, der ligger ved Studsgård nær Herning.