I stedet for at spørge 'Hvor skal vi sove i nat', burde den kendte 80'er duo Laban nok have spurgt, om de monstro sov i timen?

For faktum er, at mens de var på deres højeste, blev de snydt for flere millioner kroner!

- Vi blev tørret i bagdelen, som Lecia Jönsson i dag udtrykker det. Med et ærgerligt skuldertræk.

- Jeg tør ikke sætte tal på. Men jeg vil sige, at det ville have klædt os at være vågne ved havelågen, når nu vi var så gode til at forhandle kontrakter, supplerer Ivan Pedersen.

Det var især, da de via et nyt pladeselskab tog hul på deres udlandseventyr, at de blev snydt, så vandet drev af de mennesker, der var sat til at styre økonomien.

- Vi fandt mange sjove udgifter på vores konto, som slet ikke havde med os at gøre. Det kan vi fortælle om i dagevis, siger Lecia Jönsson.

Laban kom til verden i 1982 med ovennævnte landeplagen 'Hvor skal vi sove i nat', som til dato er solgt i over én million eksemplarer! Frem til 1988 - hvor de lagde nattøjet på hylden og lukkede for Laban - var duoen en af de mest succesfulde. Både herhjemme og i udlandet.

KØB B.T. I DAG OG FÅ HELE HISTORIEN I ET STORT INTERVIEW MED DEN SUCCESFULDE 80'ER DUO.