Alle racerkørere drømmer om det, men kun ganske få lykkes med at komme ind i den eksklusive klub.
Én af dem er danske Nicolas Kiesa, der for præcis 20 år siden kørte sig til sit livs sejr og en adgangsbillet til motorsportens kongeklasse Formel 1, fordi én bestemt mand kiggede med.
»Jeg havde et overnaturligt overblik den dag. Jeg kunne forudse, hvad der ville ske,« fortæller Nicolas Kiesa til B.T.
Vi spoler tiden 20 år tilbage.
Den dengang 25-årige racerkører havde en svær debutsæson bag sig i Formel 3000 – datidens Formel 2 – men en weekend i maj ændrede alt.
Monacos Grandprix har alle dage været det mest prestigefyldte i Formel 1 og derfor også i juniorklasserne. Det er samtidig ét af de allersværeste løb.
»Året før udgik jeg, fordi jeg ikke havde fysikken til at gennemføre. Jeg blev simpelthen for træt,« husker Nicolas Kiesa, der derfor trænede som en gal op til løbet i 2003.
Han kunne mærke i kvalifikationen, at han havde en rigtig god bil, men på grund af en dårlig omgang måtte han starte som nummer seks på banen, hvor det er notorisk svært at overhale.
»Jeg vidste, at jeg ikke skulle lave fejl. Jeg lå bag Vitantonio Liuzzi. Han kørte, som var bilen stjålet, så jeg tænkte, 'han udgår'. Jeg lagde pres på ham, og rigtigt nok endte han i barrieren.«
Situationen gentog sig både med Enrico Toccacelo, og da Giorgio Pantano og Ricardo Sperafico senere i løbet bragede sammen i en hævnaktion af sidstnævnte.
»Jeg kunne se, det ville ende galt, så jeg lagde afstand til dem.«
Nu var danskeren pludselig nummer to.
»Jeg tænkte, 'nu napper jeg Björn Wirdheim'. Jeg kørte over evne i otte omgange, men kunne intet stille op mod ham,« husker Kiesa.
Indtil svenskeren begik den største og mest graverende brøler i motorsportens historie.
»Jeg kører op ad langsiden, hvor jeg til højre kan se mit team juble over andenpladsen, men så ser jeg Wirdheim nærmest holde parkeret. Det føltes meget underligt.«
»Efter målstregen spurgte jeg over radioen, hvad jeg var endt, men ingen svarede.«
»Da jeg kiggede op på storskærmen, så jeg mit navn øverst. Hvordan?!«
Svenskeren havde følt sig så sikker på sejren, at han havde sat farten ned før målstregen for at juble med sit team, og så kom Kiesa blæsende forbi i sidste øjeblik. Se episoden i videoen øverst i artiklen.
»Min mentale overforberedelse gjorde forskellen den dag. Jeg havde tænkt at gøre det, og det, og det, og gjorde det. Det er måske min bedste præstation. I hvert fald top-3.«
Hele Formel 1-verdenen havde set Kiesas sejr på den sværeste af alle baner, og én mand havde taget særlig notits.
»Det viste sig at være min adgangsbillet til Formel 1, fordi Minardi-boss Paul Stoddart så med. Han ville have mig i sin Formel 1-bil. Jeg var det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.«
Få måneder senere kunne Nicolas Kiesa kalde sig Formel 1-kører, da han fik de sidste fem løb i 2003-sæsonen for det lille Minardi-hold.
Det var planen, at eventyret skulle være fortsat i 2004, men så dukkede en rig ungarsk konkurrent op med over det dobbelte budget og købte sædet. Zsolt Baumgartner var ikke en populær herre i Danmark på det tidspunkt.
I stedet endte Kiesa som testkører for Jordan-holdet i 2005, og han havde egentlig skrevet under på en testkontrakt med det ikoniske Williams-team til 2006, men så kom finanskrisen, der knækkede danskerens store islandske sponsor.
I dag er han Formel 1-ekspert på Viaplay – ligesom Björn Wirdheim er det for Viaplay i Sverige.
Søndag klokken 15 jagter Kevin Magnussen point i Monaco. Du kan følge løbet live på bt.dk.
