Det skal i Danmark kunne straffes hårdere, end man kan i dag, hvis man er involveret i matchfixing, mener DIF.
De seneste dage har de danske medier skrevet om den efterforskning, som Nordjyllands Politi har indledt som følge af mistanke om matchfixing i en af AaB's Superliga-kampe i efteråret 2019.
Hvad efterforskningen munder ud i, vides selvsagt ikke endnu. Men sagen har igen givet anledning til debat om matchfixing i dansk idræt.
For hvor hårdt bør folk involveret i matchfixing straffes? Hårdere end i dag, mener man i hvert fald hos Danmarks Idrætsforbund (DIF).
»Når DIF holder årsmøde i juni, så forsøger vi at lave en modernisering af vores matchfixingregulativer. Der står i oplægget, at strafferammerne skal hæves,« siger Poul Broberg, chef for Public Affairs i DIF, til DR Sporten.
»Men det er en langsom proces, for vores nævn finder sig ikke i at gå fra én spilledags karantæne til seks måneders udelukkelse fra den ene dag til den anden.«
I tidligere sager er spillere, som har spillet på egne kampe, sluppet med eksempelvis små bøder eller en kamps karantæne.
»Vi er ret bevidste om, at Danmark er bagud lige nu sammenlignet med international standard. Det er vi nødt til at kigge ind i, for matchfixing er ikke reguleret på samme måde som eksempelvis dopingovertrædelser,« forklarer Broberg.
Han fortæller også til DR Sporten, at Den Internationale Olympiske Komité (IOC) arbejder på et globalt oplæg for matchfixingstraffe. Her lægges der op til, at der minimum skal gives seks måneders karantæne.
/ritzau/
