SPOILER-ADVARSEL: Hvis du ikke vil finde ud af, hvem der bliver skrevet ud af serien, så skal du ikke læse videre.

Dr. McDreamy, Izzie og  Dr. Cristina Yang.

Det er ikke unormalt, at folkene bag den meget populære tv-serie 'Grey's Anatomy' bedre kendt som 'Greys Hvide Verden' vælger at skrive bærende roller ud af den.

Og 14. sæson er ikke nogen undtagelse. To af de bærende roller stopper efter denne sæson. Det skriver underholdningsmediet Deadline.

Der er tale om skuespillerne Jessica Capshaw og Sarah Drew, der henholdsvist spiller Arizona Robbins og April Kepner. De stopper efter at have medvirket i ti og ni sæsoner af serien.

Beslutningen blev allerede taget før 14. sæson blev optaget, men nu er nyheden 'breaket'. Deadline hentydede i starten til, at det kunne skyldes Ellen Pompeos nye kontrakt, der lyder på 20 millioner dollars svarende til 120 millioner kroner pr. sæson. Skuespilleren, der spiller Meredith Grey, rasede over historien på Twitter.

Det har Deadline sidenhen undskyldt.

Skuespilleren Sarah Drew har også skrevet en længere opdatering på Instagram, hvor hun forsøger at sætte ord på beslutningen, som hun kun har kendt til i kort tid. Hun skriver blandt andet:

'Hej folkens. Tak for al kærligheden. Jeg ved, at I er kede af det, og jeg er også ked af det. Jeg har endnu ikke rigtigt haft tid til at bearbejde nyheden. Jeg har kun vidst det i mindre end 48 timer, så jeg er endnu ikke klar til at sige tak for alt og lave en større meddelelse omkring mine ni år (med serien, red.). Den skal nok komme senere.'

Også Jessica Capshaw har skrevet en besked, hvor hun giver udtryk for, hvor glad hun har været for at spille Arizona Robbins. En karakter hun beskriver som værende rar, intelligent, sjov, indsigtsfuld, modig, legesyg, stærk og rigtig dygtig til sit job. Men der er også en anden vigtig faktor ved Arizona Robbins.

'Hun var en af de første medlemmer af LGBT-samfundet, der var en fast bestanddel af en tv-serien. 'Hendes indvirkning på verdenen er permanent,' lyder det blandt andet.

Sarah Drew har taget en selfie af hende og kollegaen sammen, som du kan se her.