Mange af de voldsomme billeder, vi så i nat fra Washington, vil for evigt gå over i historien.

Folkevalgte politikere, der med rædsel i øjnene søger ly under bordene i Kongressen. Trukne pistoler indenfor i Kongresbygningen, mens en horde presser på gennem smadrede vinduer. En mand, der grinende sidder henslængt bag Demokraternes formand, Nancy Pelosis, skrivebord og på et stykke papir skriver ordene 'We won't back down'.

Man skulle tro, at det var scener fra en dårlig film, men det er den skinbarlige virkelighed. Og det mest skræmmende er næsten USA's siddende præsidents rolle i hæsligheden.

Fra scenen foran Det Hvide Hus appellerede han i går formiddag amerikansk tid til sine trofaste fremmødte:

»Gå ned til Kongressen og red vores demokrati,« buldrede Donald Trump.

Og det gjorde de så, altså gik ned til Kongressen. Der pressede demonstranterne de alt for få sikkerhedsfolk op ad trapperne og ind i bygningen. De smadrede ruderne i bygningen og trængte så ind.

Resten er nu uhyggelig historie.

Donald Trump satte i går en tyk streg under sit eftermæle som en rædselspræsident og en trussel mod demokratiet. Nattens hændelser er på sin vis den logiske konklusion på præsidentens ønske om at skabe en trykket stemning.

Efter i månedsvis at have gejlet sine fanatiske følgere op med løgne om valget og bedt dem være beredte fik de frit løb mod selve demokratiets arbejdsplads, og de kvitterede med vold, våben og sprængstoffer.

Verden så måbende til, mens de absurde scener udfoldede sig, og da Donald Trump endelig meldte sig på banen, var det med en besked på Twitter, der var så undergravende, at hans konto blev lukket i 12 timer.

'Det er, hvad der sker, når en hellig jordskredsvalgsejr, ondsindet og uden dikkedarer, bliver fejet væk fra vores store patrioter, som er blevet dårligt behandlet så længe. Gå hjem og gå med fred. Husk denne dag for evigt!' skrev Donald Trump.

Der var i nat fra flere sider opfordringer til, at regeringskabinettet benytter sig af forfatningsændring 25, der overdrager magten til vicepræsidenten, hvis præsidenten bliver ude af stand til at udføre sit arbejde.

Det store spørgsmål er vel, om præsidenten er blevet vanvittig, eller om dette bare er den naturlige følge af et narcissistisk projekt, der altid har handlet mere om manden i centrum end om det folk, han repræsenterer.

Donald Trump har ret i, at vi aldrig glemmer det, vi så i nat. Men det er så også det eneste, han har ret i.